Beskrivelse
Nyrenoveret 2V af høj kvalitet nær metro på Frederiksberg – brugsret til privat parkeringsområde
Nyrenoveret 2V af høj kvalitet nær metro på Frederiksberg – brugsret til privat parkeringsområde
Det er på ingen måde en ordinær toværelses lejlighed, vi her udbyder til salg på Frederiksberg. Den er renoveret i to omgange siden 2022 og byder blandt andet på lækker sildebensparket i massiv eg, et superflot Svanekøkken og et ligeledes stilfuldt badeværelse. Du kommer til at bo blot 100 meter fra metroen og ganske nær ved CBS og Lindevangsparken – velkommen til!
Der er tale om en højtliggende stuelejlighed, da der er garager i bygningens “reelle” stueplan. Ejendommen har desuden elevator og svalegang samt en parkeringsplads med gratis parkering for ejendommens beboere.
Lejligheden står i exceptionelt flot stand, da de fleste opdateringer blev foretaget i 2024. Og det er bestemt ikke de billigste materialer, der er anvendt. Det flotte trægulv er massiv eg fra Hørning Gulve lagt i fransk sildebensmønster. Køkkenet, som er forbundet med stuen, er en af topmodellerne fra Svanekøkken og har blandt andet komposit-bordplade, Quooker, vinkøleskab, en kombineret vaske-/tørremaskine samt en kogetop med integreret emfang.
Alle vægge og lofter er nymalede, og væggene er dertil filtsede og fuldspartlede. I stuen er der specialfremstillede radiatorskjulere og opsat en flot New Yorker-væg ind mod soveværelset. I modsatte ende af rummet er der udgang til en fin, sydvendt altan med to terrassedøre, så du kan åbne helt op på varme sommerdage.
Badeværelset har elgulvvarme og både Vola-armatur (håndvask) og Grohearmatur (bruseniche). Endelig får du også et fint soveværelse med plads til både seng og garderobeskab.
Som boligejer får du også adgang til et kælderrum, ejendommens vaskeri, cykelkælder og barnevognsrum. Hertil kommer en hyggelig gårdhave med terrasse, som passes af ejendommens vicevært.
Nærheden til CBS og til metroen gør lejligheden særdeles attraktiv som studiebolig og som forældrekøb. Du ligger også tæt på den populære Flintholm Svømmehal, og du finder hurtigt gode løberuter i villakvarteret bag ejendommen og i Lindevangsparken.
Ring og bestil en fremvisning i dag!


