Beskrivelse
Lejligheden har det sidste års tid gennemgået en stor forvandling og står nu i helt indflytningsklar stand. Du bydes velkommen i en stor entré med pæne indbygge skabe samt nyt Östersjö stengulv. Fra entreen går man ind i det store lyse alrum med nyt flot hvidt køkken fra 2022. Her er alt i hårde hvidevarer samt flot egetræsbordplade og Quooker. I alrummet er der både plads til det store spisebord samt sofaarrangement. Herfra kan man nyde solen hele dagen fra den sydvendte altan. Fra alrummet har man adgang til en fordelingsgang med vaske/tørremaskine samt indbyggede skabe og herfra adgang til flisebadeværelset med lækkert vaskemodul, samt det meget store lyse soveværelse med plads til det helt store klædeskab. Derudover rummer lejligheden et børneværelse/kontor. Bag ejendommen er der en mindre legeplads og en hyggelig have med terrasser og gril. Derudover har ejendommen privat parkeringsplads som er gratis for alle beboere efter ledighed, og som kan nås med elevatorer fra stueplan og lejlighed. Ejendommen er opført i 1960 og er en veldrevet og velforberedt ejerforening. Den står med nyrenoveret facade og vinduer mod syd, og derudover kan nævnes de gode fællesfaciliteter, såsom elevator, aflåst cykelparkering, parkeringsplads, kabel-tv, internet, fjernvarme, fællesvaskeri og tørrerum. Dertil hører der også brugsret til eget kælderrum til boligen. Udover den fine beliggenhed i nærhed til Lindevangsparken og Grøndalsparken, byder området også på Metro, S-tog og busforbindelser, Handelshøjskolen CBS samt indkøb og specialforretninger på Finsensvej og Godthåbsvej. Søger du en lejlighed der er lige til at flytte ind i? Så er denne lejlighed med garanti noget for dig. Kontakt os allerede i dag for en fremvisning. Bliv opdateret på alle vores boliger på vores facebookFølg os på Instagram og se vores skuffesalg!Ønsker I vurdering af jeres hjem?…