Beskrivelse
STILFULD OG KLASSISK EJENDOM PÅ 315 ETAGEMETER
På Bernstorfflund Alle 78 venter en overlegen villa på jer, der bare ikke kan få plads nok, og som længe har søgt med lys og lygte efter en bolig, der både har masser af sjæl, og som samtidig er i en renoveret stand med komforten i højsædet. Alt det og meget mere får I her, og så har I slet ikke set haven, hvor den høje placering i landskabet underholder øjet med en dragende udsigt over kvarteret. Jeres kommende adresse ligger i suveræne Jægersborg med 500 meter til dyrehaven, så jeres rolige gåture får de allerfineste betingelser. Matriklen er samtidig placeret ideelt i forhold til jeres daglige gøremål, så der er under en kilometer til daginstitutionen og kun en smule mere til skolen. På cykel tager de to kilometer til supermarkedet under ti minutter.Hvor skal man næsten starte, når hver eneste etagemeter ud af i alt 315 er værd at fremhæve? Et naturligt sted at begynde er i den fornemme hall, der på mange måder kendetegner, hvad I kan forvente rundt om i resten af hjemmet: Smukke gulve, flot træarbejde, højt til loftet og rige lysindfald. Fortsætter I frem er det snedkerkøkkenet, der åbenbarer sig med en elegance af en anden verden. I det tilstødende alrum indtages aftenens menu i stearinlysets skær og med et glas vin i hånden, mens I nyder synet via de franske døre ind i den indbydende stue.Hjemmet er renoveret efter alle kunstens regler, og I kan derfor vide jer sikre på, at I på tværs af de fem værelser på førstesalen føler en moderne bekvemmelighed. To af værelserne har udgang til den sydvendte altan, hvor mange svalende drikke kan nydes under åben himmel. I har et toilet på begge etager, og førstesalens er et regulært badeværelse med brus og snedkereret møblement. Sidste step i rundvisningen af de indvendige rammer er kælderen med bryggers, toilet og et væld af disponible rum, hvoraf det ene har dobbeltdøre ud til haven.Der er heller ikke en finger at sætte på noget, hvad gælder det velpassede udemiljø, som imponerer med både overdækkede terrasser, flisearealer, græsplæne samt hyggekroge i massevis.Lyder det lækkert? Det er det også….