Beskrivelse
Veldrevet ejerforening med elevator & egen parkeringspladsVelkommen til jeres nye hjem, hvor store altaner beklæder facaderne, og et køkken-alrum skaber hyggen indenfor. Tæt på byen placerer lejligheden sig på godt og roligt Frederiksberg med kort afstand til park, sø, caféer, offentlig transport og simpelthen alt, der får hverdagen til at rulle.
I kan allerede fra morgenen nyde solen fra værelserne. I løbet af dagen bevæger I jer med solen over i køkken-alrummet og stuen, hvor lyset skinner ind fra brede gulv til loft-vinduer. Køkken-alrummet er forbundet af en køkkenø, hvor samtalerne kan fortsætte over madlavning og lektiehjælp. Herfra kan I gennem skydedør slappe af i stuen, hvor der er plads til sofaer, reoler og et skrivebord, når arbejdet kalder. Hjemmets to værelser har store vinduer og et minimalistisk design, der giver jer mulighed for at indrette jer præcis efter jeres behov. Mellem lejlighedens ender finder I masser af opbevaringsplads og et depotrum til de ekstra ting, og her finder I også toilettet med bruseniche og plads til vasketårn.
Bygningen fra 1976 er designet, så lejlighederne stakkes som en trappe, hvilket giver jer en dejlig altan, som både er privat, men som også får rigeligt lys ovenfra. Mod vest finder I den største altan med plads til både spisebord og loungeområde, og mod øst er der også en altan, der strækker sig over hele lejlighedens bredde. Mellem bygningerne er der grønne frirum, og en stor park med både legeplads og vollyballbane til fri afbenyttelse.
Her på Frederiksberg kan I let nyde udvalget af de lokale butikker og cafeer. Placeret mellem villaveje og grønne områder befinder I jer trygt med kort afstand til alle behov. Indkøb er kun 200 meter væk, og skole samt børnehave er få min. gang fra hjemmet. Frederiksberg Have er kun fem min. på cykel fra adressen, og i modsatte retning er der også få min. til Damhussøen, hvilket løberen vil sætte stor pris på. Med kort afstand til Åholms St. er resten af bylivet kun et smut væk.


