Beskrivelse
Rummelig og indflytningsklar villa
Yderst flot og velindrettet villa.
Denne indflytningsklare villa i Nr. Lyndelse byder på hele 232 m2 bolig fordelt på to veludnyttede plan.
Boligen er samtidig beliggende blot ca. 10 km fra Odense og ikke mindst få minutters kørsel til motorvejsnettet over Fyn.
Ejendommens såvel stueplan som førstesal består af følgende: Stueplan er med hyggelig entre med adgang til lyst gæstetoilet, stor stue i åben forbindelse til hyggelig pejsestue og med direkte udgang til skøn, solrig og ugenert terrasse. Lyst og særdeles veludnyttet køkken med gode opbevaringsmuligheder og hygge spiseplads. Funktionelt, praktisk og veludnyttet bryggers med egen indgang. Ligeledes er der tre gode værelser (hvoraf det ene kan opdeles til to) samt stort og lyst badeværelse med både kar og bruseniche.
Førstesalen er etableret i 2006 og er bestående af to gode værelser, stort lækkert badeværelse samt stor stue/multirum med et mindre tekøkken etableret. Her er muligheder mange, både som teenageafdeling, opdeling til to generationer, den pladskrævende hobby eller etablering af ekstra værelser til den pladskrævende børnefamilie. Tagetagen er ligeledes med udgang til svalegang, hvor både udsigten og roen kan nydes.
Grunden er bestående af en overkommelig og velanlagt have, hvor flere hyggelige terrassemiljøer byder sig til.
Nr. Lyndelse er absolut en by i udvikling og hvor nærområdet kan tilbyde indkøbsmuligheder, to skoler, børnepasning, sportshal og et bredt udbud af fritidsaktivitet for hele familien – hvad mere kan man ønske sig?…