Beskrivelse
Charmerende sommerhus omgivet af den skønne danske natur
Drømmer I om jeres eget tilflugtssted af en base omringet af flot natur og rolige omgivelser, hvor I kan hygge helt uforstyrret af fremmede blikke der kigger ind? Så er sommerhuset på Birgervej 12 et helt oplagt bud på jeres nye tilflugtssted! Her venter jer et hyggeligt, charmerende hus, hvor I får lyst til at tilbringe alle fridage og ferier hele året rundt. Hjertelig velkommen til. Jeres første indendørs møde med det klassiske sort-hvide sommerhus er i det hyggelige alrum, hvor køkken og stue forenes og danner skønne rammer for fridagene. Alrummet åbner sig flot med skønt lysindfald og indbyder til alletiders feriehygge med spil og brændeovnens knitren i baggrunden, som er med til at sætte prikken over iet og skaber den ægte danske sommerhusidyl. Dertil byder sommerhuset på et fint værelse, hvor der kan indrettes med dobbeltseng og garderobeskabe. Når sommeren banker på, kan I direkte fra værelset tilgå den ene træterrasse, hvor man lige kan forstille sig at sidde med yndlingsselskabet og nyde en lækker hjemmelavet middag og et glas koldt rosé under den åben blå himmel med udkig til naturen. Og som om dette ikke skulle være nok, venter der jer endnu en terrasse på den anden side af huset, hvor I hertil får noget af den som overdækket. Ydermere, byder sommerhuset på et godt badeværelse, der består af toilet, brus, vask og fornem opbevaringsplads, samt et udhus hvor cykler, græsslåmaskine osv. kan opbevares. Jeres nye tilflugtssted byder på naturområder med en masse skønne vandre -og cykelstier, hvor fridagene kan bruges under åben himmel med fuglenes kvidren i baggrunden. Hertil finder I nærmeste indkøb blot 13 minutters køretur fra adressen….