Beskrivelse
En indbydende villa med et minimum af spildplads og hvor kælderen er med mange muligheder
Charmerende og super hyggelig villa med stueplan og kælder. Villaen er beliggende på en dejlig villavej med kolonihaver for enden af vejen og med et godt stisystem til skole, daginstitution, Fredsskov, Den Grønne Korridor, anlæg samt Skjern bådhavn og Skjern Å.
Villaen fremstår pæn og velholdt med et ganske overskueligt haveareal. Ydermere findes garage med elport og værksted samt et opbevaringsskur.
Den særdeles anvendelige kælder er med praktisk indgang med plads til overtøj og sko samt installation til vaskemaskine og tørretumbler. Badeværelse med bruseniche. Mindre, åbent viktualierum – også fortrinlig for tøj og opbevaring. Tre brugbare disponible rum, hvoraf det ene har opgang til spisestuen. I forlængelse af spisestuen ligger tv- stuen – de to stuer har et skønt lysindfald fra de store vinduer. Spisestuen giver også adgang til køkken med mindre spiseplads og indgang. Gæstetoilet og soveværelse med udgang. Der er udgang fra både stue og soveværelse til ophøjet træterrasse. Villaens tag og vinduer er skiftet på nær et i køkkenet.
Der er efter energimærkevurderingen blevet efterisoleret på loftet i 2017 (således at der nu er 300mm)….