Beskrivelse
Rummelig villa med masser af karakter og sjæl
Åbent hus med tilmeldingskrav 21/7 – klik på billede –
Solid etplansvilla i et godt villakvarter.
I bydes velkommen indenfor til 155 velindrettede kvadratmeter, der blandt andet byder på stor entré, tre børneværelser, soveværelse, køkken med spiseplads, praktisk bryggers, badeværelse, gæstetoilet og stor opholdsstue med stemningsfuld muret pejs.
I forbindelse med de fire værelser er der endvidere yderligere en lille stue/hyggerum med mange anvendelsesmuligheder.
I forlængelse af stuen er der en charmerende udestue med et dejligt lysindfald og smukke vinranker i loftet. Meget stemningsfuldt.
Fra udestuen er der udgang til husets store og lukkede have med mange flotte træer og buske samt en lille, hyggelig fliseterrasse.
Der er desuden en fritliggende garage med værksted/opbevaringsrum.
Huset er beliggende på en stor grund på en blind villavej i aktive Bælum med lige i underkanten af 1.000 indbyggere. Byen har en stor og flot dagligvarebutik, et rigt foreningsliv, en god folkeskole, en velfungerende efterskole, SFO og børnehave. Desuden byder byen på en del kulturelle arrangementer i den charmerende Skovpavillon, som er beliggende i Sønderskoven, der også byder på sø og dejlig natur.
Fra Bælum er der 5 km til Terndrup, 13 km til Øster Hurup med én af Danmarks mest børnevenlige badestrande, 16 km til Hadsund og 30 km til Aalborg.
Det skulle glæde os meget at vise jer Birkealle 4 – en stor villa med masser af karakter og sjæl, der bare venter på at byde en ny familie velkommen….