Beskrivelse
Højt liggende villa med fuld kælder og skøn udsigt.
Højt liggende villa med en dejlig udsigt udover Glyngøre som tilmed har en super charmerende og anderledes grund, der ligger på skråning i flere niveau. Grunden ligger med skel til både Birkebakken og Fyrrevej. En god og hyggelig villa med et boligareal på 90 m2 + 90 m2 god kælder. Boligen er lys og fin med følgende indretning: meget stor entre, der også er fordelingsrum til alle de øvrige rum i boligen. Fra entreen er der en god trappe til kælderdelen og et ældre men brugbar badeværelse med badekar. Ved siden af badeværelset er der et værelse og et køkken, der er moderniseret med bl.a. malet låger og plads til spisebord. Herfra er der en super dejlig og hyggelig stue i vinkel med dør til gang, store vinduer, udgang til vestvendt terrasse og en skøn udsigt over området. Boligen har i 2020 moderniseret med bl.a. gulve, vægge mv. Det er forholdsvis nemt at lave om i plantegningen, så der bliver et stort fint soveværelse og evt. et åbent køkken til stue. Soveværelset kan etableres ved at sætte en væg op ved vinkel i stuen og flytte væggen ud til gangen hen til indgangen. Det gør, at der bliver et stort værelse og det vil hverken tage charmen fra stuen og entreen vil stadig have en god størrelse. Yderligere ligger køkken og stue med fælles væg og den kan også nedtages, så man får et stort lyst køkken, alrum og stue i et. En god og fornuftig kælder med fin loftshøjde med følgende indretning: lyst nedgangsrum med udgang og herfra er der mellemgang, et moderniseret badeværelse i 2021 med bruser og gulvvarme (el). Yderligere er der 2 disp. rum, et stort disp. rum, et vaskerum, et fyrrum og et viktualierum. Uanset om kælderens rum fremstår som beboelse, er det kælder og ikke bolig. Grunden er charmerende og speciel med forhave, flisebelagt opkørsel til stor fin garage. Her er der også nedgang til kælder og opgang til villaens entre. Der er flisebelagt terrasse ved syd gavl af villa med videre gang om til en vestvendt stor terrasse, der har en dejlig udsigt. Yderligere er der endnu en terrasse i forlængelse af garagen. Haven forsætter op ad skråningen med græsplæne, dam, bede, buske, hyggekroge og ender på toppen med stakit til Fyrrevej. En god og velbeliggende villa nær skøn natur, både det, der er blåt og grønt og tilmed er der både skole og indkøb i nærområdet. En villa, der er indflytningsklar og som har mange m2. og dermed rummer masser af muligheder….