Birkedalsvej 3, 9300 Sæby

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Enestående ejendom beliggende i den smukkeste natur ved Lyngså

Velkommen til Birkedalsvej 3, et idyllisk paradis beliggende i det fortryllende landskab ved Lyngså. Denne ejendom er en sand juvel med imponerende udhuse og en vidunderlig grund på hele 13.550 kvadratmeter, hvor hver en detalje er nøje gennemtænkt – alt fra de smukke udendørsområder, skabt af en dygtig havearkitekt, til den imponerende gildesal og det charmerende hvide stuehus med de karakteristiske blå vinduer, alt er designet med omhu for at indfange den særlige landlige atmosfære. Beliggenheden er enestående, med kun 11 og 4 kilometer til henholdsvis Sæby og Voerså, som imødekommer alle jeres daglige behov. Og lad os ikke glemme nærheden til den skønne og børnevenlige badestrand.

Alléen, der fører jer til ejendommen ”Birkedal”, er som en velkomsthilsen fra naturen selv, og ved dens ende venter det hyggelige stuehus. Her bliver I budt velkommen til 175 kvadratmeter bolig fordelt over to plan. Stueplan fremstår lyst og indbydende, og præsenterer et hyggeligt køkken med lyse klinker. I åben forbindelse med køkkenet finder i spisepladsen med plads til hele familien, hvor smukke fyrtræsplanker pryder gulvet. I stueplan får I derudover to værelser og to badeværelser med bruseniche – det ene med integreret vaskesøjle. Overalt hvor der ligger klinker, spreder varmen sig jævnt under fødderne. Gangen giver adgang til førstesalen, der indeholder en stor og lys opholdsstue og boligens sidste værelse. Den store stue giver jer mulighed for at tilpasse ekstra værelser efter behov. De store vinduespartier på førstesalen giver en fantastisk udsigt over den naturrige grund.

Stuehuset suppleres af en række anvendelige udhuse, herunder den imponerende gildesal med bar og viktualierum med komfur og køleskab, restaureret i 2018 – det perfekte sted til familiebegivenheder og store fester. Fra gildesalen er der direkte adgang til det store orangeri på 54 kvadratmeter, perfekt til at dyrke jeres egne grøntsager og forlænge de koldere sommeraftener. Derudover får I et stort opvarmet værksted og en dobbeltcarport med mulighed for el-lader til bilen.

På jeres egen grund venter eventyret – hyggelige stier, en charmerende sø, en indhegnet urtehave, bålplads og et stort græsareal giver jer mulighed for at udforske og nyde naturen. Og når legen kalder, er der endda allerede gjort klar til fodboldkampe, hvor de forberedte huller i græsset blot kræver, at målene bliver sat op.

Efter en dag med udforskning og leg kan I trække jer tilbage i den hyggelige lukkede gårdhave, hvor solen kaster varme stråler over det skønne terrasseområde, og hvor I kan nyde øjeblikke af ro og samvær.

Velkommen til Birkedal – hvor jeres drøm om at bo i ét med naturen bliver til virkelighed….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Birkedalsvej 3 , 9300 Sæby2.498.000 kr.10.190 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.440 kr/mdrVillaEnergimærke: BStørrelse: 175 ㎡Grund: 13550 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1910Sidste tilstandrapport er fra: 2024-03-15 check den her