Beskrivelse
Pragtfuld beliggende fuldmuret villa med solceller og grønt areal som nabo
Åbent hus med tilmeldingskrav 30/10 – klik på billede –
Ejendommen
Denne velindrettede villa har en optimal beliggenhed i Birkehaven – helt ud til grønne områder – og beliggende for enden af blind villavej. Der er kort afstand til Lystrups mange faciliteter og naboen er grønt areal, så bedre kan det ikke blive. Haven er nem at holde og der er 2 terrasser, den ene omkranset af læmur. Herudover er der dobbelt carport med godt udhus. Ejendommen har ligeledes solceller.
Indretningen
Villaen er opført i 1980 og har været ejet af nuværende ejer siden 1982 og har altid været løbende vedligeholdt. Der er et stort køkken/alrum, som er husets hjerterum, 2 rigtig gode børneværelser og ovenikøbet 2 badeværelser. Soveværelset, der ligger med lille udgang til lille terrasse har også direkte adgang til det ene badeværelse, der både har kar og bruseniche. Stuen har dejligt hjørnevindue, der giver et godt lysindfald og har direkte udsyn til den ene af terrasserne. Bryggerset er også rummeligt og der er god plads til vaskefaciliteter mv.
Området
Villaen er beliggende helt unikt i én af Lystrups mest attraktive områder, hvor kvarteret er kendt for grønne områder, legeplads, stiforbindelser til skole, indkøbsmuligheder, daginstitutioner, idræts- og svømmehal samt transport i form af bus og letbanen. Herudover også kort afstand til Skårupgård skov, som også kan tilbyde træningsfaciliteter….