Beskrivelse
Elegant og stilfuld villa
Velkommen til denne elegante og stilfulde ejendom, opført i 2019 med fokus på kvalitet, design og funktionalitet. Boligen rummer et boligareal på 242 kvm., og er bygget i smukke, lyse grå sten, der sammen med de arkitekttegnede detaljer giver et tidløst og eksklusivt udtryk. Villaen byder ligeledes på en imponerende garage på 76 kvm. med gulvvarme og automatisk portåbner. En garage der kan danne ramme for biler, men også for hyggelige arrangementer, fødselsdage eller bare en ekstraordinær plads til hobby og opbevaring.
Villaen er beliggende i et yderst attraktivt børnevenligt kvarter på en lukket villavej med stisystemer, og let adgang til skole. På denne vej kan børnene lege i trygge rammer uden fare for hurtiggående trafik.
INDRETNING:
Villaen byder velkommen med en smuk og rummelig entré, der imponerer med højt til loftet og et ovenlysvindue, som giver det smukkeste lysindfald og skaber en åben og indbydende atmosfære. Det elegante skydeskabsarrangement med glas tilføjer både stil og funktionalitet, samtidig med at det visuelt fordobler rummets størrelse.
Fra entréen er der direkte adgang til hjerterummet – et stilfuldt køkken/alrum med inventar fra Svane med smukke fronter med egetræslameller i røget eg samt hyggelige siddepladser ved øen. Her er plads til både madlavning samt hygge med børnene. Alrummet, som både er hyggelig og rummelig har en dejlig udsigt til haven. Alrum og stue deles med en pejs, som igen giver hygge og velvære, og TV-stuen indbyder her til både afslapning og kvalitetstid med familien. Fra køkkenet er der adgang til et viktualierum. Endvidere finder man et dejligt stort bryggers med bord og vask, faste skabe samt direkte adgang til den store garage. Boligen rummer desuden tre gode børneværelser, der alle har en praktisk størrelse og masser af lysindfald. Endvidere byder villaen på to flotte badeværelser, hvor design og kvalitet går hånd i hånd. Det ene badeværelse imponerer med et stilfuldt håndvaskearrangement med fronter i røget eg og egetræslameller, indbygget armatur og en bruseniche med en praktisk indbygget shampoohylde. Smukt udførte klinker fuldender det elegante udtryk.
Hjemmet har også et kontor, der tilbyder ro og plads til arbejde eller studier, samt et dejligt stort multirum med et skydedørsparti, der åbner op til terrassen – perfekt til aktiviteter, leg eller afslapning.
Forældreafdelingen er en sand luksuszone. Herfra er der direkte udgang til den overdækkede terrasse, samt adgang til et eksklusivt walk-in-closet og et enestående badeværelse. Badeværelset har dobbelt håndvask med fronter i røget eg, en rummelig bruseniche og et elegant badekar – alt sammen udført i de smukkeste materialer og med et øje for detaljen.
Denne ejendom imponerer ikke kun indendørs – udearealerne er i en klasse for sig. Den syd/vestvendte have giver optimale solforhold hele dagen, perfekt til afslapning og udeliv. Her finder du en dejlig anlagt, privat have, der inviterer til alt fra leg til fordybelse.
Den overdækkede terrasse er en sand perle, indrettet med loungemøbler og skabt til hygge og afslapning i al slags vejr. Om det er en stille morgenkaffe eller en sommeraften med gæster, danner de naturskønne rammer en helt særlig atmosfære.
Denne bolig er en oase af velvære, både ude og ind, hvor hver detalje er tænkt igennem for at skabe rammerne for et komfortabelt og stilfuldt liv….