Beskrivelse
I det dejlige Skovmose og i kort afstand til badestrand
I det dejlige Skovmose og i kort afstand til badestrand sælges hyggeligt sommerhus på 70 m2 som er godt indrettet.
Sommerhuset er indrettet med køkken hvor der er god skabsplads. Køkken er i åben forbindelse med spiseafdeling hvor der er plads til at der kan sidde mange gæster. Herfra er der ligeledes åbent ind til pæn stor stue med gode møbleringsmuligheder, brændeovn og udgang til træterrasse.
Fra køkken/alrum er der i den ene side adgang til værelse med køjeseng med 2 sovepladser og skab, samt til værelse med 3/4 seng. Til den anden side af køkken er der adgang til pænt stort soveværelse med skabsvæg og til badeværelse med hvidt skabselement og bruseniche.
Indbygget i huset er der udefra adgang til depotrum med vaskemaskine.
Foran indgangsdør til køkken er der en god mindre lukket terrasse hvor man kan nyde morgenkaffen. Baghaven er pæn stor med plads til boldspil m.m. og man kan her også sidde ugenert og nyde solen og haven fra terrassen.
Til ejendommen er der endvidere carport med tilhørende udhus til haveredskaber m.m.
Til gå eller badetur er der stisystemer ned til stranden….