Birkemosevej 17, 5471 Søndersø

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Familievilla med muligheder – lukket vænge centralt i Søndersø

Åbent hus med tilmeldingskrav 15/6 – klik på billede – Tager man sagen i egen hånd, får man ofte det bedste resultat – også når sagen er en solid, velfungerende villa. Netop sådan en ejendom udgør denne bolig, hvor I selv kan foretage de relevante opdateringer. Huset ligger attraktivt og centralt i Søndersø, og de mange gode boligkvadratmeter møder en skønt, grønt bagtæppe i jeres aflukkede og helt private have.Men lad os starte med at dvæle ved beliggenheden, som ikke lægger skjul sin brede appel. Den indledende turné af jeres nye nærområde starter ved indkørslen, og herfra har I højest fem minutters gang til hverdagens pitstops. Nærmeste børnehave ligger lige rundt om hjørnet, og I har desuden Søndersøhallerne og skole inden for få hundrede meter. Lidt længere er turen til Odense, men på 20 minutter når I stadig de fleste adresser i city.Flere generationer er efterhånden vokset op i de gule murstensvillaer fra 70’erne, som dermed har efterladt et uudsletteligt indtryk på boligmarkedet. Dette eksemplar blev opført i 1976, og med sit pæne, hyggelige udtryk kræver det ingen større facaderenovering, før villaen kan byde jer velkommen hjem.Læg derfor jeres kræfter inden døre, hvor de 130 m2 (jf. BBR) bolig følger en planløsning stort set uden spildplads. Den centrale fordelingsgang smelter sammen med køkkenet, som derfor nyder god plads til et spisearrangement. I samme del af huset finder I de tre værelser, og leder I efter plads til yderligere værelser, behøver I ikke kigge meget længere end på den tilstødende opholdsstue. Stuen er nemlig opført i en vinkel med gode kvadratmeter til formålet, og rummet kan endda præstere et flot, naturligt lysindfald det meste af dagen. Mellem bryggerset og entréen ligger boligens gæstetoilet, og afrundingsvis har I det egentlige badeværelse bagerst i huset.Boligen kommer til at stå rigtig flot efter en renovering, mens der er andre aspekter ved huset, der bliver pænere, jo mindre man gør ved dem. Tag eksempelvis haven, som kun er blevet hyggeligere og mere veletableret i løbet af sin levetid. I løbet af forsommeren eksploderer randbedene og havens træer i farver, og den grønne plæne omkranses af en tæt, grøn hæk. På nordsiden af huset får I en praktisk carport, og i baghaven efterlader den overdækkede terrasse ingen tvivl om, hvilket uderum der bliver jeres foretrukne.Kontakt os for en snak om mulighederne, eller hvis I ønsker en fremvisning.Klik her – følg EDC Søndersø på Facebook og få indblik i det nordfynske boligmarked, konkurrencer og meget mere!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Birkemosevej 17 , 5471 Søndersø1.395.000 kr.10.379 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.317 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 130 ㎡Grund: 840 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1976