Beskrivelse
Velindrettet fritidshus med dejlig grund i naturskønne Kaldred
Kølig rosévin i haven, lækre grillmiddage på terrassen på de lune sommeraftener samt madlavning og samvær i det store opholdsmiljø. Lyder det hyggeligt? Så skal I vende blikket mod dette fritidshus for enden af en blind vej i Kaldred, som kan danne dejlige rammer om ferielivet. Velkommen til Birkestien 12.Området er naturskønt og byder på Nordvestsjællands Fiskepark. I bil er der ikke langt til Havnsø med lækre spisesteder og den børnevenlige Vesterlyng Strand, som inviterer til friske dukkerter eller afslappende gåture langs vandet. Endelig tager det kun 20 minutter at køre til Kalundborg.Den hyggelige grund bliver det naturlige omdrejningspunkt i sommerhalvåret. Her er et udhus samt en græsplæne til afslapning og aktiviteter i det fri, mens de to terrasser indbyder til frokost under åben himmel. Som bonus understreges den naturskønne beliggenhed af de mange, smukke træer, ligesom grunden støder op til et dejligt, grønt areal, hvorfra der også er nem adgang til det store net af stier i hele området.Kalmar-huset er vedligeholdt med anti-algebehandling i 2021, ligesom alle vinduer har fået nye termoruder i 2020. Oveni er der opsat ny elpaneler i 2018, mens taget er blevet renset og malet samme år.Boligens hjerterum er det store opholdsmiljø med åben forbindelse mellem stuen og køkkenet, hvilket skaber en let og indbydende stemning, som forstærkes af det skønne lysindfald og den flotte højde med loft til kip. På solskinsdage kan I åbne døren ud til terrassen og dermed skabe en flydende overgang mellem inde og ude.Oveni gør indetningen det muligt at prioritere samvær på tværs af madlavning og forskellige aktiviteter. Køkkenet byder på hvide elementer med god opbevaringsplads, så bordpladerne er frie til madlavningen. Her kan I tilberede middagen og samtidig følge med i snakken omkring spisebordet. Videre finder I et badeværelse med bruser og gulvvarme. Endelig er der to soveværelser og et disponibelt rum til opbevaring. Kom og oplev boligen….