Beskrivelse
I flytter ind i en lukket lomme i et roligt, populært kvarter – hvor ungerne kan lege på vejen. Her er højt til himlen og en pragtfuld udsigt over de grønne marker, som haven støder op imod, ligesom der er nem adgang til de ting, enhver børnefamilie har brug for i hverdagen.Med andre ord får I ikke langt til de pasningsmuligheder, der findes i den charmerende landsby, ligesom familiens skolebørn når Almind-Viuf Fællesskole på en kort cykeltur – byens hal ligger stort set i samme afstand fra villaen.Er det specialforretninger og shopping, der trækker, tager turen til Kolding og til Vejle bare ca. 10 minutter i bil.Bag det skønne træhus hoveddør venter et dejligt lyst opholdsrum med køkken og stue i åben forbindelse. Det moderne køkken er både hyggeligt og velindrettet med lyse elementer og god plads til at få børnene til at være med, når aftensmaden skal laves. De kan også bare hænge ud ved den høje køkkenbar og fortælle om dagens oplevelser.I stuen er der loft til kip, skønne lysindfald og god plads til både spisebord og de bløde møbler – her kan man lune sig op af den store brændeovn, der samtidigt sørger for en skøn atmosfære i rummet. I husets soveværelse er der skabsvæg og nem adgang til det store badeværelse med spabadekar og adgang til sauna. I samme afdeling kan det nærliggende værelse nemt indrettes som walk-in closet, kontor eller babys første værelse nær mor og far. Børneafdelingen ligger i husets anden ende og rummer tre lyse, rummelige værelser og badeværelse nr. to, som børnene kan deles om. Dertil bryggers med plads til vaskefaciliteter og udgang til et stort disp. rum samt entré.Omkring hele villaen breder et skønt terrassemiljø sig. Her er der altid plads til at finde en plet i solen – eller skyggen. I får også plæne med plads til leg, boldspil og familiehygge.Foran huset sørger den dobbelte garage for, at I kan parkere begge biler under tag. Her er også en port i gårdhaven, så bilen kan kører helt igennem til hoveddøren….