Beskrivelse
Velkommen til Odsherred…
Charmerende lille fritidshus – skønt beliggende nær vandet på lille blind stikvej….
Vi har hermed fornøjelsen at byde velkommen på Birknæsvej 16 – her på naturrige Sjællands Odde. Ejendommen består af to små huse på henholdvis 9 og 14 kvm. samt et godt udhus og carport. Huset finder vi på en skøn 1.362 kvm. solrig grund med skønne hyggekroge og tæt randbeplantning. Fra grunden er der gå-afstand til både Sejerøbugten og Kattegat – så her er nemt at komme til havets skønne, friske badevand.
Det ene hus på 9 kvm. er fra 1971 og er indrettet som hyggeligt køkken med spiseplads og udgang til overdækket terrasse til de regnfulde sommerdage. Den anden hytte er fra 1998 og på 14 kvm. og er indrettet med godt soveværelse og fint brusebadeværelse. Grunden byder på flere gode sol- og lækroge og her er rigelig af plads til bålsted, shelter og leg i haven. Her kan man realisere drømmen om den gode beliggenhed og et lille, men hyggeligt fristed, der er af samme familie har været brugt igennem 2 generationer som familiens sommerhus.
Ønsker man at bygge et nyt hus på grunden kan grunden bebygges med 15% af grundens størrelse.
Er du parat til at have sommerhus i det skønne Odsherred, hvor naturen og lyset er helt unikt. Har du lyst til at blive vækket af rådyrene der kigger ind til dig om morgen, eller få besøg af pindsvinet når du sidder og nyder de lyse nætter på terrassen. Vil du lave dit fantastiske måltid over bålet nede på stranden, hvor den friske fisk er hentet fra fiskerne i Havnebyen, eller du har måske selv fanget den. De friske grøntsager er hentet fra en af de økologiske gårdbutikker, hvor du selv har plukket de friske jordbær og gravet dine kartofler op. Er du mere til en cykeltur i naturen i det meget kuperede Odsherred, hvor Unesco har sat Geopark Odsherred på listen over verdens kulturarv. Eller har du lyst til at gå i diverse kunstners fodspor og opleve lyset i Odsherred, så er der en enestående chance nu, for at udleve alle dine drømme i dette skønne sommerhus….