Beskrivelse
Meget velholdt villa
Veludnyttede kvadratmeter i rolige omgivelser. Her udbydes en meget velholdt villa fra 2001, der giver plads til hele familien med 157 optimalt fordelte kvadratmeter samt en godt udnyttet tagrum. Gør I Bisnapkratvej 15 til jeres næste hjem, får I altså gode rammer om hverdagen.Hyggeligt lokalsamfund en halv time fra Aalborg.Velkommen til en god placering på en lukket vej, der har mange fordele, først og fremmest får I ro og fred omkring jer – som en oase med golfbanen til den ene side og byens liv til den anden. Hals er en charmerende by, som byder på mange små og stemningsfyldte gader, som især skiller sig ud i de varme sommermåneder med feriegæster som besøger byen. Byen byder familien velkommen, det gør hverdagen nemmere med mange gode indkøbsmuligheder samt et stort udvalg af butikker og spisesteder. Der er en stor skole til niende klasse, pasningsordninger og masser af fritidsaktiviteter for store og små. I fritiden kan de langstrakte sandstrande benyttes til hyggelige gåture med familien eller i de omkringliggende skovarealer, hvor hunden også kan blive luftet.En fryd for øjet. Huset fremtræder utroligt flot i samspil med den sirligt holdte grund, hvor en brostensbelagt indkørsel forbinder huset med en fantastisk garagebygning opført i samme stil. I garagen er der både carport og et stort redskabsskur, og fortsætter I om bag hjemmet mødes I af en lukket og ugeneret have med en sydvendt terrasse samt en græsplæne med plads til alskens udendørs aktiviteter. Ideel indretning. Vi kan holde det kort og koncist, for boligen her giver bare mening. I stueplan kommer I ind via et praktisk bryggers eller en rummelig entré, der åbner videre op til det skønne køkken-alrum, hvor køkken, spisestue og opholdsstue sammen skaber ét hyggeligt fællesrum. Dertil er værelserne fordelt mellem en oplagt forældre- og børneafdeling, hvor et soveværelse med en suite badeværelse placerer sig i husets ene side, mens yderligere tre værelser og endnu et badeværelse er at finde i den anden. Der er en trappe til en særdeles godt indrettet tagrum….