Beskrivelse
Villa med idyllisk have beliggende på blind og børnevenlig vej!
OMRÅDE: Attraktiv beliggenhed på stille og lukket villavej. Under 100 meter til det naturskønne Bistrup Hegn. Gåafstand til både dagligvareindkøb, bageri, cykelsmed og italiensk pizzeria. Tæt på Bistrup Trafikplads med bus til både Birkerød Station, Farum og Holte. Tæt på både Vaserne og Furesøen. Bistrup byder på gode daginstitutioner, skole, rideskole og roklub mv.INDRETNING: Entré med praktisk klinkegulv. Køkken i åben forbindelse med spisestue. Pænt køkken med træbordplade og god skabsplads. Skydedør til børneværelse. Lyst kontor og videre adgang til soveværelse med hjørnevindue og indbyggede skabe. Stor og lys opholdsstue med store vinduer fra gulv til loft og udgang til stor træterrasse på solsiden. Mindre mellemgang med indbyggede skabe og adgang til hvidt flisebadeværelse med separat brus. Stort bryggers med husets fyr, vaskemaskine og tørretumbler samt god opbevaringsplads og udgang til haven.EJENDOMMEN: Hyggelig og stemningsfuld have med smukke ældre træer og del af mindre sø. Ugenert i det en hjørne af haven findes en shelter til mange gode oplevelser. Stort og praktisk skur. Stor træterrasse vendt korrekt for solen. Fra forhaven er der udsigt til Furesøen. Carport med tilhørende skur….