Beskrivelse
Indflytningsklar familievilla med 7 værelser
Velkommen til Bjarkesvej 23 i det attraktive Kristrup.
Beliggenheden er helt fantastisk, og med nem adgang til alt hvad der er brug for i hverdagen. Her har du både bager, slagter, indkøb, sportsfaciliteter, daginstitutioner, skoler, Randers midtby og motorvejsnettet indenfor kort afstand.
Derudover kan du glæde dig til at bo for enden af en lukket villavej, hvor du og familien får hele 231 kvadratmeter bolig at boltre jer på. Ikke nok med det er grunden på hele 918 kvadratmeter, og består af en god stor indkørsel og carport, en dejlig privat have hvor sommeren kan nydes i fulde drag, samt en lækker sydvestvendt terrasse, hvor eftermiddags- og aftensolen kan nydes.
På stueplan mødes vi af en rummelig entré med plads til både sko og overtøj. Herfra har vi adgang til en stor og hyggelig stue med udgang til haven. Fra stuen er der adgang til et super godt køkken-alrum, hvor der er plads til at hele familien kan samles til middag. På stueplan finder vi desuden to gode regulære værelser, et godt badeværelse, samt et praktisk bryggers, hvor vaskefaciliteterne kan have plads. Derudover er der også et viktualierum.
På førstesalen mødes vi først af en repos, hvorfra vi har adgang til to super fine værelser, som begge har franske altaner. Fra Reposen er der desuden adgang til et badeværelse. Herudover finder vi et stort ”multirum”, hvorfra der er adgang til en lækker overdækket altan, som er sat superflot i stand. Endelig finder vi to ekstra værelser, som er ca. samme størrelse.
Lyder denne rummelige og indflytningsklare familievilla som noget for dig? Så kontakt EDC Trio i dag for din personlige fremvisning….