Beskrivelse
GOD VILLA TIL MODERNISERING
På Bjarkesvej 71 udbyder vi nu en gedigen og rummelig villa, der med knofedt og arbejdskraft kan omdannes til jeres drømmehjem. Denne 80er-villa kræver istandsættelse, og med sine 159 boligkvadratmeter udgør den det ideelle match for børnefamilien.Villaen ligger på en blind boliglomme til Bjarkesvej, og her får I således helt rolige og trygge rammer om hverdagen. Ejendommen er opført i 1982, og den ligger på en 575 kvadratmeter stor grund, der vender ideelt i forhold til solen, således at baghaven vender mod eftermiddags- og aftensolen. Her skal der ligeledes noget arbejdskraft til, så der eksempelvis kan laves gode terrassemiljøer, og resten af haven kan selvfølgelig skræddersyes efter jeres ønsker og behov.Boligen fordeler sig over en god og gennemtænkt planløsning, som sætter rammen om velfungerende hverdag allerede fra start. I stueetagen får I en entré, en baggang, et rummeligt badeværelse samt et stort opholdsrum, hvor køkkenet ligger i åben forbindelse med spisestuen og dagligstuen, hvilket må siges at være et stort plus i en travl hverdag, hvor I ønsker så meget samvær som muligt. Dertil kommer førstesalen med en møblerbar repos samt fire værelser, hvoraf det ene har walk-in-closet. Husets stand giver jer mulighed for at sætte jeres eget præg, og som et ekstra plus kan vi oplyse, at ejendommen opvarmes ved fjernvarme.Med denne adresse bosætter I jer i Brårup en smule syd for Skive, og det her rolige kvarter er attraktivt for børnefamilier, da de små trygt kan færdes på de fredelige villaveje og lukkede stisystemer uden de store trafikgener. Samtidig ligger der et stort, grønt naturområde klos op ad ejendommen, hvilket sikrer jer et skønt afbræk i hverdagen. Derudover befinder I jer også blot 10 minutters gang fra Brårup Skole, gode indkøbsmuligheder ved bl.a. Fakta og Rema 1000, børnehave samt det spændende miljø omkring Kulturcenter Limfjord….