Beskrivelse
Bo i Stefansgade kvarteret med køkkenalrum, elevator og fælles tagterrasse.
Sjælden mulighed for at flytte ind i det attraktive Stefansgade-kvarter i nyere ejendom fra 2018. Der findes ikke mange af disse ejendomme i området, hvor man kan nyde faciliteter som elevator, fantastisk fælles tagterrasse, minimalt vedligehold de næste mange år og mulighed for parkering.LEJLIGHED: Via aflukket port findes opgang med adgang til lejligheden. Du bydes velkommen af god entré, med plads til sko og overtøjet. Til venstre har man stort badeværelset i stilren grå flise, med både separat bruseniche, væghængt toilet og vaskemaskine. Herfra kommer man til dejligt køkken alrum med fransk altan, som giver masser af lys. Sælger har forespurgt kommunen om direkte udgang og evt. have mod det stille og hyggelige Bjelkes Allé. Køkken er i stilrene hvide elementer med god skabsplads og opvaskemaskine. I forlængelse af alrum, har man første af to værelser igen med fransk altan. Ønsker man større opholdsrum, kan dette nemt sammenlægges med alrummet. Til sidst har man mod den stille gård lejlighedens andet soveværelser. Fra hoveddøren kan man elevator til ejendommens dejlige fælles tagterrasse, med sol hele dagen. Du får imponerende udsigt til hele København med mulighed for hygge med venner og familie i solen. Kælderen står pænt med opbevaringsrum og gården byder på lidt græsareal, cykelskur og parkeringslift.OMRÅDE: Her har du chancen for at bo midt i det attraktive Stefansgade-kvarter, som af kendere også kaldes “Lille Berlin”. Et sprudlende cafémiljø, spændende second-hand butikker samt hyggelige gågader og grønne områder omkranser denne centrale beliggenhed midt på Nørrebro. Her har du Assistens Kirkegården, Stefansgade, Nørrebroparken og metro som nærmeste nabo. Det hele trives side om side og skaber et levende bybillede. På cykel tager det et kvarter til centrum af København. Med andre ord er man centralt placeret midt i det pulserende Nørrebro, men dog stadig i rolige og hyggelige omgivelser. Nørrebro har noget for en hver smag, og er i 2021 udnævnt til ”the world’s coolest neighbourhood” af det legendariske globale magasin Time Out.


