Beskrivelse
Indflytningsklar familievilla i trygt og hyggeligt landsbymiljø
Nu har I alletiders mulighed for at blive de nye ejere af dette fine 1-planshus, der løbende er vedligeholdt – og derfor lige til at flytte ind i.Villaen ligger i et hyggeligt landsbymiljø med skole og velassorteret købmand – for enden af blind vej med legeplads, hvor sikre stisystemer til den meget eftertragtede skole, legekammerater og godt naboskab går hånd i hånd.Derudover får I forskellige indkøbsmuligheder i Glostrup og Skovlunde, der ligger i cykelafstand samt letbanen og de store indfaldsveje tæt på.I kommer formentligt til at bruge bryggersindgangen til dagligt, og her kan I glæde jer over god opbevaringsplads til overtøj og sko samt vaskesøjle. I denne ende af huset finder I tillige tre gode værelser – alle med skabe. Gangen munder ud i husets hjerte sig, det store køkken-alrum, som indbyder til at familien kan samles til både hverdag og fest. Køkkenet står flot i hvidt og rustfrit stål, og som en ekstra detalje er der ekstra opbevaringsplads i matchende elementer i alrummet.Ved siden af ligger stuen med et skønt lysindfald pga. de store vinduesvægge mod haven, flotte parketgulve og en brændeovn, I kan tænde op i, når aftenerne er kolde.I denne ende af huset ligger der ligeledes et separat (forældre-)soveværelse med skabe og adgang til et privat badeværelse med bruseniche.Derudover er her endnu et badeværelse i samme stil som det andet samt en lille entre’ – måske til gæster.Skøn, ugeneret have med en meget stor – delvist overdækket – terrasse, der ligger på flere sider af huset, så I kan nyde solen hele dagen samt stor dobbeltcarport med skur til opbevaring. Der er evt. mulighed for at overtage lader til elbilen.


