Beskrivelse
DIREKTE UD TIL STORT FREDET NATUROMRÅDE!
Skønt og roligt sted tæt ved Blåvand By!
Med stort fredet område som nærmeste nabo og med kun få min. gang til Blåvand centrum, ligger dette flotte fritidshus. Huset, der oprindelig er opført i 1978 og senere tilbygget i 2003, fremstår i en virkelig flot og indflytningsklar stand.
Den delvist fredede grund har en sjælden stor størrelse på lidt over 6.000 m2, og er udlagt som ren naturgrund med lyng, marhalm og træer og kræver næsten ingen vedligeholdelse – grunden kan ikke udstykkes.
Selve huset har et samlet areal på i alt 163 m2 i 2 plan og fremstår med en god indretning.
Bemærk – huset udlejes ikke
Indeholder bl.a.:
Stueplan:
Entre/forgang. Værelse med 2 sovepladser og egen udgang til terrassen. Badeværelse med brus, flisegulv samt spabad. Bryggers med nedsænket vask samt vaskemaskine og tørretumbler. Badeværelse med sauna, brus og flisegulv. Køkken med gode hårde hvidevarer i åben forbindelse til opholdsstuen. Opholdsstue med brændeovn, opgang til 1. sal samt udgang til delvist overdækket terrasse.
1. sal:
Aktivitetsrum med mange muligheder. Opholdsstue med udgang til stor altan. Værelse med 2 sovepladser. Stort soveværelse 2 sovepladser og med udgang til altan….