Beskrivelse
Eminent lejlighed i hjertet af Helsingør
Er du på udkig efter noget ud over det sædvanlige? Så bør du se nærmere på denne smukke og velkomponerede lejlighed i hjertet af Helsingør. Her venter en bolig ud over det sædvanlige, som er et oplagt valg til den kvalitetsbevidste, kræsne sjæl, der ønsker et unikt hjem med elegante undertoner og masser af charme. Velkommen til Bjergegade 17.Din fremtidige bolig udfolder sig på første sal i en klassisk byejendom fra 1880, der ligger lige ud til gågadens leben og butiksliv, hvorfra du kan spadsere til indkøb og alle fristelserne. Bagved ejendommen er en mindre gårdhave.Indenfor mærker du straks det indbydende lysindfald og den varme atmosfære, der kendetegner hjemmet på fineste vis. I entréen breder sig et mørkt sildebensmønstret gulv, der går igen i resten af lejligheden som en rød tråd. Fra entréen har du adgang til et disponibelt rum, som kan huse en praktisk vaskesøjle og diverse, mens du videre finder den store stue og spisekøkkenet. Starter du med at udforske stuen, møder du et stort rum med masser af lys fra de fire vinduespartier med radiatorskjulere under. Stuen har plads til både bløde møbler og et langbord. Via stuen tilgår du det ene af hjemmets to værelser.Ved siden af stuen venter det herlige spisekøkken, hvor det er tydeligt, at der er tænkt over stilrene linjer og farvevalg. Køkkenet er udformet i et mørkt design med grebsfrie fronter og matchende bordplader, mens hvidevarerne er integreret og fuldender stilen. I midten står øen smukt med gylden håndvask, Quooker og en kogezone, som nærmest er usynlig.Gennem køkkenet tilgås soveværelset med en bred skabsvæg og passage til badeværelset, der, ligesom resten af hjemmet, er elegant med sildebensmønstrede gulve og gyldne detaljer. Disse er både er at se i den glasafskærmede bruseniche, ved det ovale badekar og håndvasken….