Beskrivelse
Gennemført villa med skønt havemiljø
Denne veludførte ejendom i Varde henvender sig til jer, som søger et hjem, hvor æstetik og funktionalitet går op i en højere enhed. Her er tale om en villa fra 2016, der er optimalt indrettet med separat forældre- og børneafdeling samt et stort, integreret opholdsmiljø. Hele opholdssektionens endevæg er udført i glas, der lader lyse strømme ind og giver køn udsigt til den store have. Haven er anlagt med flere terrasser, og her er endvidere både en frugthave og et drivhus fra 2019. Ejendommen inkluderer også en muret dobbeltcarport, et cykelskur og et godt værksted.\n\nBoligen indeholder:\n– En separat børneafdeling med tre gode værelser og et badeværelse.\n– Et soveværelse med eget badeværelse, der både har bruseniche og badekar.\n– Et praktisk kontor\n– Et åbent opholdsmiljø med køkken, alrum og stue i ét.\n– Et veldisponeret bryggers med god skabsplads.\n– En flisebelagt entré.\n\nKvalitetsmaterialer og gennemtænkte løsninger kendetegner huset, der ligesom haven er stort set vedligeholdelsesfrit. Blandt mindre synlige detaljer skal det nævnes, at her er Genvex-anlæg, og med undtagelse af viktualierummet er der gulvvarme overalt. Designa lægger navn til alt fast inventar, inklusiv de mange indbyggede skabe i både værelser, bryggers og entré.\n\nDen store opholdsafdeling fortjener et par ekstra ord, for det er et virkeligt skønt rum med fine detaljer. Det lækre køkken byder på rene linjer med grebsfrie, hvide skuffeelementer og diskret integrerede hvidevarer – heriblandt en lydsvag opvaskemaskine. I det kombinerede alrum- og stueområde er der god plads til både spisebord og sofaafsnit, og på de varme dage kan I åbne skydedørene til terrassen og skabe en flydende overgang mellem inde- og udemiljø.\n\nEjendommen ligger i et børnevenligt område, og fra adressen er der kun fem minutter på cykel Frelloskolen. Såvel pasningsmuligheder som supermarked og sportfaciliteter kan ligeledes nås på cykel, og her er tillige kort afstand til Isbjergs naturarealer.


