Beskrivelse
EMINENTE MULIGHEDER PÅ EN UNIK GRUND
Hvis I nogensinde har spekuleret over, hvilke muligheder der foreligger med et sommerhus på en helårsgrund, så kan I trygt sende de små grå til pause og læse med her. Bjergfyrvej 10 er nemlig et glimrende eksempel herpå, og det nydelige sommerhus med flere flotte opdateringer byder på et hav af muligheder, og der er allerede nu tegnet alternativer til det fine sommerhus. Beliggenheden taler for sig selv – den er helt perfekt med gåafstand til både strand og skov. Hvad end kalenderen siger januar, juli eller alt her imellem kalder Svinbo Skoven på lange, idylliske spadsereture under 200 meter fra adressen. Samtidig kan afstanden til vandet klares til fods på under et kvarter, og indkøbsmuligheder er ikke meget mere end to kilometer væk. Skulle I ønske at bygge nyt på helårsgrunden og dermed få permanent bopæl, har I ydermere skole, daginstitution og fine idrætsfaciliteter inden for en radius af godt og vel tre kilometer.Sommerhuset fra 1979 præsenterer sig med blå træfacader og et tag med lav hældning. De 62 kvm er placeret strålende på grunden, da I får et vidunderligt kig over den kuperede og skrånende matrikel. Skulle I ønske at rive ned for at opføre en helårsbolig, er der allerede lavet et arkitekttegnet udkast til en villa, og ligeledes er der udarbejdet en miljørapport på huset med henblik på nedrivning.Beholder I den charmerende sommerresidens, rummer huset to gode værelser samt et flot badeværelse med brus, vaskefaciliteter og metrofliser på væggene. Derudover har I et herligt opholdsmiljø i vente bestående af et smukt køkken med mørkeblå fronter, træbordplader og stilede lædergreb. I åben forbindelse med køkkenet er en indbydende stue med et formidabelt lysindfald samt flere udgange til terrassearealerne. Spånpladevæggene er desuden et gennemgående tema i huset og giver kant samt en dejlig, visuel effekt. Haven taler sit helt eget, tydelige sprog, og det er en underskøn naturgrund, der møder blikket. Udsigten er dragende, og både morgen- og aftensolen kan nydes i fulde drag fra de to velplacerede terrasser. Hele udearealet er omkranset af velvoksne træer, hvorfor grunden synes komplet ugeneret….