Beskrivelse
Smukkeste udsigt på højt beliggende grund i Gl. Holte.
Velkommen til en af Gl. Holtes smukkeste udsigter og til denne spændende arkitekttegnede villa med en god planløsning. Huset er fra 1969 og rummer 272 etagemeter. Husets planløsning er funktionel og rummer følgende: Lys fordelingsentré med indbyggede skabe, stort badeværelse, som oprindeligt har været et separat gæstetoilet og forældrebadeværelse. Derudover et stort soveværelse med den smukkeste udsigt mod øst, hvor solopgangen kan nydes. Soveværelset har stor, indbygget skabsvæg. Der er ligeledes udgang til stor altan. Derudover er der et kontor samt et stor børneværelse, som oprindeligt har været 2 mindre værelser. Børneafdelingen har ligeledes eget, originalt badeværelse med brus. Derudover er der en kæmpe stue med spændende indretningsmuligheder til flere zoner og udsigt over trætoppene. Stuen ligger i forbindelse med spisestuen og det åbne køkken-/alrum. Køkkenet er i hvide elementer og der er god arbejdsplads. I forlængelse af køkkenet er der bryggers/grovkøkken, som også har indgang fra carporten.Underetagen har et stor disponibelt rum, hvor en god hobby kan udleves. Derudover er der et vaskerum med direkte udgang til haven, et lyst værelse, viktualierum samt toilet. Værelse, bryggers og toilet er godkendt til bolig.Haven er smuk og der er flere fine solkroge og terrasser samt en masse smuk beplantning. Her kan man nyde fuglefløjt og bo fuldkommen ugeneret. Ved indgangen til boligen er der også en stor carport. Huset er beliggende på lille, lukket stikvej.Området er børnevenligt med skøn natur. Der er trygt stisystem til Trørødskolen og mulighed for masser af gode aktiviteter såsom løberuter, mountainbike og golf i Søllerød Golfklub. Trørødskoven og Vedbæk Strand kan man også få glæde af og indkøbsmulighederne findes bl.a. i Gl. Holte, Trørød Torv og Nærumvænge Torv. Der er også gode forbindelser mod København – både i bil og med offentlig transport. Dette hus skal virkelig opleves – Ring til os for en fremvisning….