Bjergstedvej 38, 4460 Snertinge

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Drømmer I om at flytte på landet og blive selvforsynende? Så skal I købe Bjergstedvej 38!

I kommer til at bosætte jer på denne hyggelige landejendom, hvor alt jorden har været drevet økologisk i 27 år. Her har tidligere været en enorm urtehave, som er lige til at få genetableret, så I kan leve det skønne fra jord til bord liv. Til de mere sarte grøntsager og planter er drivhuset klar til brug. Her er rigeligt plads til dyrehold også, hvor dele af jorden på nuværende tidspunkt er indhegnet til fold. Sælger har får gående og har gennem årene haft mange forskellige dyr på gården. Jorden egner sig til en lang liste af formål, hvor især jagten skal fremhæves. Her er et rigt og spændende dyreliv med krondyr, rådyr, fasaner, ænder og meget mere. På grunden er en mose samt et stykke lavtliggende jord, som nemt vil kunne laves til sø. Om vinteren har sælger benyttet det lavtliggende stykke jord til deres egen private skøjtebane. Dette har været til stor glæde for børnene igennem årene. Resten af jorden er fin tør og har været forpagtet ud.
Gårdspladsen rummer ægte Morten Korch stil med brosten under jorden og de charmerende bygninger, der omgrænser den. I får også en dejlig sydvendt have med gamle træer omkring, så I har fuldkommen privatliv og fred.
I udbygningerne finder I bl.a. en rummelig løsdriftsstald hvor fårene bor. Ældre svinestald, som nemt kan ryddes og bruges til dyrehold igen. Laden har yderligere flere gode rum, hvor sælger har haft plads til at holde fester, værkstedplads, garage og meget mere. Hønsene har deres egen hønsegård men er ellers vant til at gå frit rundt på jorden.
Stuehuset har gennem årene gennemgået mange større renoveringer med bl.a. 1. salen, tag samt tagkonstruktion lavet i 1999, solcelleanlæg i 2012, udskiftning af størstedelen af alle vinduer samt udgravning af store dele af stueplanet med efterisolering.
Stuehuset indeholder: Stor bryggers indgang med plads til de beskidte gummistøvler og flyverdragter samt nedgang til kælderen. Stort spisekøkken med fantastisk udsigt over ejendommens jord. Her er adgang til viktualierum samt god kælder til de kolde drikkevarer. Pæn entré med opgang til 1. salen og morsø brændeovn (ældre end 2003), stort badeværelse i tidsløst design, hvor I kan nyde et afslappende bad i det flotte badekar med løvefødder. Rummelig stue med flot massivt bøgeparket i den ene del og originale træbrædder i den anden del. . I stuen finder I også det originale brændekomfur, som er med til at bibeholde den gamle landlige idyl.
I stueplan er et stort soveværelse med skab samt et kontor.
1. salen fra 1999 rummer stort repos/stue, enormt soveværelse med franskaltan, som giver jer en utrolig smuk udsigt over ejendommens marker. Flot lyst badeværelse med bruseniche, stort soveværelser (har tidligere været 2 værelser). Alt i alt vil der kunne laves 4 soveværelser på 1. salen.
I Kælderen finder I et godt vaskerum/fyrrum samt stort disp. rum.
Ejendommen er beliggende i cykelafstand af både Snertinge samt Jyderup by. I disse to byer finder I flere folkeskoler med 0.-9. klasse, børnehuse, privat…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Bjergstedvej 38, 4460 Snertinge3.990.000 kr.15.761 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.989 kr/mdrVillaEnergimærke: EStørrelse: 220 ㎡Grund: 87678 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1914