Beskrivelse
Prægtigt, æstetisk og dristigt stuehus nær Dyreborg med flot havudsigt over det Sydfynske Øhav og byens tage i Faaborg.
Søger I et hjem, hvor bolig, natur og beliggenhed går op i en højere enhed? Her kan drømmen om en afstressende tilværelse i idylliske omgivelser realiseres. Et flot stuehus, der spiller på alle tangenter, tilhørende 2 HA-jord omringet af land, by, skov og hav. I kan hurtig mærke skuldrene sænke sig, for her står den på maleriske omgivelser, landlig idyl, fred og harmoni.Dyreborg er et yderst populært og eftertragtet område, som er kendt af de fleste for det hyggelige havnemiljø, der besøges meget af lystsejlere og naturelskere. De mange vandrestier ved Dyreborgskovene ligger kun få minutters gåafstand fra grunden. Desuden er der mulighed for vandreture eller løbeture langs strandkanten ned til den dejlige offentlige badestrand. Dyreborg ligger omkring 5 min. fra Faaborg by. Med alt den købstadscharme, der findes i Faaborgs gamle stræder og alle dens butikker, er det fuldt forståeligt, at byen egner sig perfekt til enestående oplevelser med hele familien. I Faaborg har man rig mulighed for at opleve det hyggelige havnemiljø, det velbesøgte havnebad, den naturskønne strandpromenade “Langelinie” og den charmerende indre by med de gamle stræder, som byder på cafebesøg, butikker og restauranter. Denne bolig giver derfor rig mulighed for at kombinere sejlerlivet/bylivet og samtidigt være bosættende midt i den skønneste natur.Indvendigt har huset gennemgået en total istandsættelse i år 2008 fra a til z, og huset har med sine 237 m2 bolig virkelig mange indretningsmuligheder. Man ankommer ved den store indkørsel med plads til mange biler, og adgang til carport, hvor man kan gå tørskoet ind i boligen. Ejer har i 2021 fået etableret et dejligt isoleret udhus med udsigt over marker, som kan bruges til værksted, atelier eller lignende. Indgangspartiet er en tilbygning fra 2008, opført i træ i en spændende arkitektur, således man på en fin måde har kombineret den smarte og moderne tilbygning med det gamle og charmerende stuehus.Entre med loft i kip, adgang til fyrrum/bryggers, hvor den nye varmepumpe “luft til vand” fra 2021 står. I tilbygningen er man velforsynet af værelser, hvor der findes hele 3 store værelser – alle med hems. Endvidere bryggers med god skabsplads og adgang til badeværelse med bruseniche. Husets hjerterum findes i det store og charmerende landkøkken i lyst og tidløst design. Fra køkkenet er der åben forbindelse til rummelig spisestue med udgang til det store terrassemiljø, og ligeledes stuen, som i år 2018 er istandsat med nye gulve. Fra køkkenet er der en lille gang med trappeforløb til 1.salen, samt adgang til endnu et godt værelse, som nuværende ejer bruger som kontor. Huset er utrolig velisoleret – energimærke C, og der kan nydes gulvvarme i hele stueetagen, samt på badeværelset ved førstesalen.Førstesalen er i dag indrettet som voksenafdeling, men kan også bruges til stue. Her findes stort rummeligt soveværelse med flot skibsplankegulv og med dobbelt kvist, som trækker lys, natur og vandet helt ind i rummet. Her nydes de flotteste solopgange med udsigt over vandet. Fra soveværelset er der adgang til endnu et værelse eller walk in closet, samt det store rummelige badeværelse med klinkegulv, pænt skabsarrangement, spabad og bruseniche.Udvendigt findes ca. 320 kvadratmeter terrasse, hvor der virkelig er plads til at boltre sig med venner og familie. Der er i 2021 opført et stort orangeri, hvor kaffen kan nydes, og sommeren kan forlænges i det tidlige forår samt det sene efterår. Grunden er nem at holde, da alt er udlagt til enten græs, fliser eller sten, og der kan i sensommeren høstes rigt af æbler og pærer fra de mange forskellige frugttræer. I haven findes ligeledes en skøn udsigtspost over det sydfynske øhav, hvor det er ideelt at nyde et glas gin eller få lidt god mad og vin. Ligeledes en skøn spot nytårsaften, hvor man se al fyrværkeri ud over Faaborg by.Kom og oplev boligen! Den er virkelig et besøg værd.Kontakt os allerede i dag på tlf. 6261 1616….