Beskrivelse
Unikt lavenergihus med jordvarme og betagende panoramaudsigt
Åbent hus med tilmeldingskrav 19/11 – klik på billede –
Velkommen til dette enestående lavenergihus midt i hjertet af Bjerrelide, der emmer af sydlandsk charme og er omgivet af uspoleret natur. Fra din stue kan du nyde en betagende udsigt over det kuperede landskab, hvor roen kun afbrydes af det rige dyreliv uden for dine vinduer. Her får du ikke blot en bolig, men også en livsstil, hvor mulighederne for naturoplevelser er lige udenfor døren – hvad enten du vil tage en rolig gåtur til Purhøj eller udforske den populære MTB-bane i Bjerre skov, kun 2 km væk.
Haven er i sig selv et kapitel for sig. Med en stor, velplejet græsplæne der omkranser huset, flere skønne terrasseområder, frugttræer og et hyggeligt bålsted, er der rig mulighed for at nyde udendørslivet til fulde. På solskinsdage kan du være heldig at skimte helt til Fyn og Æbelø – en udsigt, der er svær at slå. Trods den fredfyldte beliggenhed er der kun 6 minutters kørsel til nærmeste indkøb, og du er hurtigt på E45 eller i Horsens bymidte, begge blot 15 minutter væk. Boligen er også registreret som FLEXBOLIG, og den nuværende ejer har haft stor succes med at udleje kælderværelset via Airbnb – en oplagt mulighed for ekstra indtjening eller gæster.
Indenfor byder huset velkommen med en imponerende hall, hvorfra der er adgang til garagen med opbevaringsrum og teknik samt et værelse med eget lille køkken og badeværelse, som tidligere har været udlejet. På første sal åbner stuen sig med direkte udgang til en sydvendt terrasse, hvor du kan nyde den storslåede udsigt over landskab og vand. Køkkenet har ligeledes udgang til en vestvendt træterrasse, hvor du kan se ud over haven og frugttræerne. På samme etage findes et stort badeværelse, et værelse samt et soveværelse – alle med en fantastisk udsigt til marker og træer. Som en ekstra hyggelig detalje er der en ”skjult” dør i stuen, som fører til et charmerende opholdsrum på loftet. Her er masser af plads til afslapning, familietid eller kreativt arbejde, og det er i dag indrettet til tv-hygge og kontor.
Her får du en unik kombination af moderne komfort, fleksibilitet og smuk natur lige uden for døren….