Beskrivelse
Indflytningsklar 1-plans villa på landet med plads til hobbylivet og naturskøn udsigt!
Er du bange for energimærke F er det muligt for rund regnet kr. 150.000,- at forbedre mærket til B – jf. energimærket. I første omgang løber udsigten med opmærksomheden, for jeres nye hjem placerer sig i den mest naturskønne kulisse med frit udsyn til bølgende marker og kig til fjorden. I flytter ud til det gode liv på landet, hvor der er fred, ro og højt til himlen, men kan I løsrive jer fra naturen, vil I også snart opdage de mange gode oplevelser, der står i kø her på Bjerrevej 419.I overtager en stor, ugeneret og anvendelig grund på hele 2.878 m2, så der er plads til drømmene og hobbylivet. Foruden en pæn, renoveret villa får I nemlig også et flot udhus med både vaskerum, depot, fyrrum, garage og værksted. Her er virkelig masser af potentiale og fleksible muligheder for yderligere udnyttelse af de mange gode bonuskvadratmeter – da udhuset er i god stand og installeret med gulvvarme i det hele. Med så godt et udhus og så dejlig en grund kan I nemt restaurere biler, have et par heste eller andre dyr samt dyrke grøntsager til en selvforsynende tilværelse.Der er som nævnt gulvvarme både i udhuset og overalt i boligen. Her træder I indenfor til lyse overflader, vandskurede vægge og fine dannebrogsvinduer i træ alu fra 2019, der fylder hjemmet med dagslys. Boligen råder over 85 registrerede boligkvadratmeter i 1-plan – men der er masser af muligheder for at udvide enten op eller ud – hvis behovet er en større bolig. Indretningen består af bl.a. et pænt køkken i delvis åben plan med alrum/spisestue og den rummelige opholdsstue med udsigt til årstidernes skiften. I stuen er det muligt at installere brændeovn til eksisterende skorsten. Dertil kommer soveværelset og et nydeligt badeværelse med brus og installation til badekar. Endnu mere udsigt venter i den flotte udestue med store vinduespartier mod landskabet. Drømmer I som sagt om flere boligkvadratmeter, er der rig mulighed for at inddrage de 68 uudnyttede m2 på tagetagen.Naturen er omdrejningspunktet her på egnen, hvor I bor fredeligt og tilbagetrukket fra større veje, mens I samtidig har nem adgang til alt, hvad I skal bruge. I kommer hurtigt på vejnettet, og i nabobyerne – såsom Rårup og Hornsyld – finder I skole, indkøb, sport og foreningsliv.Kort fortalt: En ejendom, der vil begejstre såvel førstegangskøberne som håndværkeren, den enlige i alle aldre, den unge børnefamilie eller det modne par….