Beskrivelse
Flot kvalitetsvilla opført i de bedste materialer
Åbent hus med tilmeldingskrav 20/6 – klik på billede –
Villaen er opført i 1973 i rød/brune mursten med brunt tegltag. Særdeles god beliggenhed på lukket villavej og med skoven lige i baghaven. Huset er meget velindrettet med gode store rum og en god planløsning. Der har tidligere været indendørs swimmingpool i huset, hvor det er muligt for ny ejer at reetablere poolen igen. Huset opvarmes med fjernvarme.
Huset er beliggende på 1067 m² fantastisk grund med skoven som nabo. Her er du ligeledes tæt på alle byens faciliteter og blot få minutters kørsel fra motorvejen, så du nemt og hurtigt kan komme til Herning, Silkeborg og Århus m.m.
INDRETNING: Flot, stor entre med trappe til kælder. Stort lyst køkken/alrum med moderniseret hvidt inventar i køkken og plads til stort spisebord, der kan rumme hele familien. Fra alrummet er der udgang til dejlig udestue og det er også i alrummet husets brændeovn findes. Stor stue med flot muret pejs samt udgang til endnu en dejlig udestue. Gæstetoilet med gulvvarme og håndvaskearrangement. Originalt badeværelse med brus og badekar. Huset er i stueplan indrettet med 3 soverum, hvoraf de 2 er meget rummelige og med skabe. Poolområde/multirum, som kan indrettes efter lige dit behov eller poolen kan genetableres, så du altid kan tage en dukkert, når lysten melder sig. Herfra er der også trappe til kælderen, som er indrettet med baderum med tilhørende sauna og et stort disponibelt rum med mange anvendelsesmuligheder samt bryggers/vaskerum med egen indgang.
Denne fantastiske villa skal virkelig opleves!…