Beskrivelse
Fuldmuret familieperle i det populære Lystrup
Åbent hus med tilmeldingskrav 21/1 – klik på billede –
Velkommen til Blåbærhaven 2, en skøn villa i hjertet af Lystrup, der har været kærligt vedligeholdt og er klar til at byde en ny familie velkommen. Denne smukke ejendom, opført i 2004 af FBA Huse, har været i samme familie siden da og er nu klar til at skabe nye minder og rammer for de kommende ejere.
Dette hjem byder på en charmerende atmosfære og, at ejendommen er fuldmuret, gør den også på dette område unik.
Planløsningen er rummelig og velfordelt med ikke mindre end 5 soveværelser. To af disse soveværelser har hems, der tilføjer et ekstra element af hygge og funktionalitet til boligen. De store vinduespartier sørger for masser af naturligt lys og skaber en indbydende atmosfære. Boligen fremstår indflytningsklar, og du vil straks føle dig hjemme.
Køkken-alrummet vil fra første færd danne rammen om jeres nye hverdagsliv, med loft til kip, åbent køkken med masser af skabs- og bordplads, og det store areal til spisebordet. HTH-køkkenet er yderst velholdt, og sælger har etableret sokkelskuffer til ekstra opbevaringsplads. En lækker detalje i køkkenet er sælgers valg af cooker, som øger bekvemmeligheden i madlavningen.
Fra spisepladsen er der adgang til stue med ekstra lysindfald og plads til den store sofagruppe. Her kan hele familien inkl. gæster slænge sig foran fjernsynet, til brætspilsaftener eller hyggelige samtaler.
I boligen findes også 2 badeværelser med bruseniche og gulvvarme, hvilket der naturligvis er i hele huset. Separat bryggers med vaske- og tørrefaciliteter, samt adgang til loftsrum. Sælger har ved husets opførsel fået etableret genvindingsanlæg, som skaber et sundt og allergivenligt indeklima.
Udendørsfaciliteter, er ligesom det indvendige, helt i top. Her kan nævnes integreret vognly med tilhørende redskabsrum/værksted, som er blevet udvidet, så det i dag kan rumme både værktøj, haveredskaber samt opbevaringsplads. Fra redskabsrummet er der direkte adgang til boligens sydvendte terrasse og have. Terrassen er flisebelagt og kan rumme både havemøbler og loungeområde. Haven er prydet af frugttræer og grøn plæne til børnenes leg.
Beliggenheden kan nydes fra dag ét, med den bekvemme og centrale placering, der bringer dig tæt på en række børnefaciliteter, herunder skoler, daginstitutioner og legepladser. Lystrup har derudover et rigt kulturliv, og med det aktive foreningsliv er der altid noget at deltage i. Lystrups fodboldanlæg ligger kun få meter fra boligen. Her kan børnene få brændt en masse energi af, samt øve fodboldfærdighederne tæt på hjemmets trygge rammer.
Denne ejendom er en sand perle for børnefamilier, der søger et skønt hjem i et attraktivt kvarter. Tøv ikke med at kontakte os for yderligere information eller for at planlægge en besigtigelse. Vi ser frem til at vise dig dette skønne hjem og alt, hvad det har at tilbyde….