Beskrivelse
God plads til ferier og fridage ved Vesterhavet er luksus og netop én af de kvaliteter, der knytter sig til dette fritidshus på Blåbærstien 38 i Thorup Strand.Tre værelser, hems og anneks giver plads til mange sovende gæsterer. Med spabad og tilknyttet sauna byder badeværelset ind med wellness i sommerlandet, mens køkken, alrum og stue er samlet i et højloftet opholdsrum til hyggen inden døre.Udenfor venter en træterrasse, hvor solen har fri adgang det meste af dagen, samt en 1.722 kvadratmeter stor naturgrund, der i store træk passer sig selv. Beplantningen er tro mod Vestkystens naturlige botanik og skærmer godt af for indkig. I og omkring sommerhuset er man sig selv og kan sætte sommerens bøllehat præcis, som man ønsker det.Det blåmalede træhus er opført i 1999 og registreret med 82 kvadratmeter. Arkitektonisk er flere greb taget i brug, der stemmer sommerhuset i dur, og som også giver tæt kontakt til naturgrundens afstressende sprog. Et eksempel er køkken-alrummet, der er udstyret med lyskarnap mod syd. Et andet eksempel er stuens gavlparti, hvor store glasflader strækker sig op til kip og åbner opholdsrummet helt op mod grunden og mod lyset fra vest.Sommerhuset holder til på en lukket vej, der grænser op til den vidtstrakte natur omkring Thorup Strand. Og Vesterhavets brusende bølger – ja, de er naturligvis også inden for hurtig rækkevidde. Fra sommerhuset er der en lille kilometer til kystlinjen i Jammerbugten, der lige her formes af Thorup Strand, Kollerup Strand og Slettestrand i ubrudt linje. Thorup Strand er kendt som en børnevenlig strand, men rummer også et levende kulturmiljø. Stranden er Nordeuropas største kystlandingsplads og den eneste i Danmark, hvor fuldtidsfiskere trækker deres kuttere op på stranden efter turene på havet.Kontakt os for mere information og en fremvisning på Blåbærstien 38 i Thorup Strand….