Beskrivelse
Flot sommerhus med imponerende udsigt ved Limfjorden
På Blåbærvej 15 ved Hostrup Strand ved Limfjorden står dette flotte sommerhus. Ejendommen har været i samme ejers besiddelse, siden det blev opført i 1974, og det er således ingen overdrivelse at sige, at der er tale om et sjældent udbudt sommerhus. Det kan heller ikke undre, at man holder fast i et sted som dette, for alene udsigten til Limfjorden er fremragende, og hertil kommer videre et rummeligt hus, der er bygget i gode, gedigne materialer og vedligeholdt efter alle kunstens regler.Udsigtens kvaliteterNår man står i stuen eller på den store terrasse just foran, har man fornøjelsen af en intet mindre end en henrivende udsigt. Terrænet ved Hostrup Strand skråner stødt mod vandet, så skønt der ligger huse nærmere vandet, skæmmer disse på ingen måde det fine udsyn.I forgrunden ses derfor grønne trækroner, der halvt kamouflerer nabohusenes tage. Længere ude ses det blå vand i Venø Bugt, der fortsætter helt til Struer, som ligger i bunden af det stille farvand, mens man selvsagt også kan få øje på selve Venø – en lang ø, der løber på tværs af udsigten, og som man derfor får det fulde, visuelle potentiale af. Undertiden vil man også kunne følge lystsejlere og mindre både, som de forlader og ankommer til havnen i netop Struer.En attraktiv beliggenhedEn af de særkender, der udmærker sommerhuset, er den helt særlige fred og ro, der hersker i nabolaget. Ejendommen ligger på en vej uden nævneværdig trafik. Kun beboerne på vejen passerer forbi, og det er samtidg værd at bide mærke i, at lokalområdet byder på gode muligheder for at opleve flotte naturområder.Først og fremmest er der selvfølgelig stranden, der nås bare få hundrede meter fra hoveddøren. Den er velegnet til alt fra badning til andre aktiviteter i det våde element såsom kajaksejlads, paddleboarding og lystfiskeri. Vandreture er også en oplagt mulighed, ligesom der ikke er mere end omtrent syv kilometer til Kås Hoved. Veldisponeret boligSommerhuset fik sin nuværende udformning og størrelse på 177 kvadratmeter i 2010, hvor der blev foretaget en omfattende om- og tilbygning. Planløsningen centrerer sig omkring det markante opholdsrum, hvor både køkken og stue er arrangeret i forening, og det er desuden herfra, man har et af de bedste udsigtspunkter. De brede vinduer, som muliggør udsynet, er også med til at skabe et dejligt lysindfald.I den modsatte ende af boligen finder man endnu en rummelige stue, og mens de to stuer har udgange til samme overdækkede terrasse, er det alligevel muligt at dele selskabet op i to dele, såfremt det måtte ønskes. Hvert afsnit er forsynet med badeværelser, mens her også forefindes en sauna og ikke færre end fire værelser.Rundt om huset har man en nydelig, men alligevel nemt vedligeholdt have, og endelig råder man over en garage, et skur og et større opbevaringsrum i kælderen.Estimeret udlejningspotentiale via Dancenter årligt ca. kr. 220.000,- + forbrug.Liebhaver….