Beskrivelse
Idyllisk beliggende ejendom med udsigt til både skov og mark!
Er drømmen at flytte på landet og leve et liv tæt på naturen? Så vil denne skønne ejendom være det perfekte match for jer!
Huset er beliggende midt i et idyllisk landskab med skov og mark som de nærmeste naboer. Her kan du vågne til fuglesang og naturens symfoni i foråret og sommeren, brølet fra skovens konge, kronhjorten, i efteråret og den næsten larmende stilhed en frostfyldt morgen i vinteren. Ligesom lyden vil udsigten ændre sig hver dag gennem hele året.
Huset er fordelt i 2 plan, med en stueetage bestående af entre, stort køkkenalrum, rummelig stue samt toilet og bad. Førstesalen består af 3 værelser, ét disponibelt rum samt toilet. Mod husets gårdhave er der en stor delvis lukket overdækket terrasse, som indbyder til lange samtaler og hygge på de sene sommeraftener.
Til ejendommen hører sig en stor have der giver masser af plads til at udfolde sig, lege med børnene, dyrke sin egen køkkenhave eller sågar med plads til et let dyrehold. Altså en have med rig mulighed for at skabe sin egen oase og nyde det smukke landskab.
Staldbygningen byder ligeledes på masser af muligheder og det er lige før det kun er fantasien der sætter grænser. Her finder du som det er nu flere rum i forskellige størrelser. Så inkluderer jeres drøm en gildesal, et træningslokale, hjemmekontor og eller noget liberalt erhverv, så er det nu I skal slå til. Her får du altså mange gode kvadratmeter med mulighed for at realisere nogle af jeres boligdrømme.
Med i prisen får I sågar også en stor maskinhal i baghaven med højt til loftet og god plads, her har I gode muligheder for både at appellere til drømmen om dyrehold, at rode med biler eller blot til opbevaring af materiel eller maskiner for den selvstændige håndværker.
Huset er beliggende isoleret, men alligevel med kort afstand til landsby med skole, sportshal og indkøb, hvor man ad banestien, har blot 1,5 km på gåben eller cykel. Stien er afskærmet fra hovedvejen, så man med ro i maven kan sende børnene afsted i skole samt til fritidsaktiviteter. Alt dette giver en dejlig rolig tilværelse, men uden at man føler sig afskåret fra det nødvendige.
Alt i alt er dette hus perfekt for dem, der ønsker et liv på landet med masser af plads og muligheder for at udfolde sig og leve deres drømme ud. Book en fremvisning i dag og oplev det selv!
Mulighed for at tilkøbe ca. 1 ha. mark, se kort materiale sidst i billederækken!…