Beskrivelse
Havudsigt og dejlige rammer nær Allinge
Drømmer I om en charmerende, lys bolig uden bopælspligt? Så kom med til et herligt område tæt på Allinge, hvor denne skønne villa med marker og vand i kikkerten nu kan blive jeres. Boligen er fleksibel på flere måder, og I har mange indretningsmuligheder til rådighed i det fine hus i halvandet plan. Stueetagen ligger inde med et rummeligt køkken med udskårne fronter og rigelig plads til madlavningen såvel som spiseområdet i forlængelse. Herudover finder I en stue med adgang til et værelse i forbindelse med køkken-alrummet, og i modsatte ende ligger endnu et værelse samt et badeværelse med brus.Er der børn i husstanden, vil de elske at udforske overetagen, for heroppe er der arrangeret ét stort værelse med oceaner af plads til senge, reoler med legesager og måske en gynge eller en hængekøje fra de fritliggende spær. I kan naturligvis også dedikere denne lyse og særdeles hyggelige etage til et opholdsmiljø. Uanfægtet indretningen får I en skøn første sal med masser af lys og plads til hyggekroge. Ude venter en nem og overskuelig have, der grænser op til store markarealer, og I har masser af privatliv og solrige timer i vente. I vil formentlig opholde jer det meste af sommeren på den syd- og vestvendte træterrasse, hvor der er rigtig fin plads til havemøblerne og en grill.Beliggenheden er meget skøn og rolig, og der er langt til nærmeste nabo. I har få kilometer til Folkemødets fødeby, Allinge, hvor lækre spisesteder, indkøbsmuligheder, hyggelige Allinge Havn og en skøn strand åbenbarer sig.Kontakt os i dag for en fremvisning….