Beskrivelse
Hyggeligt sommerhus med ca. 400 m til badestrand
Åbent hus med tilmeldingskrav 16/2 – klik på billede –
På den nordlige del af Samsø er der kort afstand til vand hele vejen rundt med Maarup Østerstrand som den oplagte badestrand og masser af smukke traveture derudover. Det fascinerende, bakkede landskab er delvis fredet, og steder som Issehoved og Møgelskår er altid en udflugt værd. Landsbyerne Nordby og Mårup byder på gadekærsidyl, indkøbsmuligheder, kunsthåndværk, gode spisesteder, hyggelige iscaféer mv. På den sydlige del af Samsø finder man bl.a. en velbesøgt 18-hullers golfbane lige ud til vandet.
Der er gode færgeforbindelser til Sjælland fra Ballen og fra Sælvig til Jylland og direkte passagerfærge til Aarhus C.
Moderne og charmerende sommerhus, hvor der er plads til masser af socialt fællesskab i det fine alrum med masser af lysindfald og åbent til kip. Her er der åbent køkken, god spiseplads og sofahjørne med brændeovn, som giver den helt rigtige sommerhusstemning. Fra alrummet er der udgang til stor træterrasse imod syd, som forsætter om på vestsiden af huset og her kan der nydes mange soltimer. Stort badeværelse med gulvvarme, klinker på gulv og i bruseniche, vaskemaskine og tørretumbler, samt sauna. Der er 3 soveværelser, hvor alle er med skabsplads samt en hems med adgang ad stige fra entreen.
Grunden er lukket med omkransende beplantning. Stor græsplæne med legetårn og masser af god plads til leg og boldspil. Derudover er der udekøkken på nordsiden af huset og der er overdækket cykelparkering i forbindelse med udhus.
På Samsø er der mange gode spisesteder, afvekslende natur og mange kulturalle oplevelser i løbet af året.
Der er pligt til medlemskab af Grundejerforeningen Fredendal, som står for vedligeholdelse af veje og fællesarealer. Sommerhuset sælges med indbo og udlejes via bureau med god lejeindtægt til ejer; ny ejer overtager forpligtelser i denne forbindelse. Kontakt mægler vedr. detaljer….