Beskrivelse
Arkitekttegnet villa fra 1963/1971
EDC Trio har nu fornøjelsen af at byde velkommen til Blåregnvej 20! En arkitekttegnet villa med et hav af muligheder.
Her findes der mange spændende detaljer – her er højt til loftet og et fint kig udover området. Boligen er bygget i gode kvalitetsmaterialer.
Her kan I se frem til at flytte ind i en gedigen familievilla på en lukket villavej, hvor børnene trygt kan færdes. Her er der nemt til både daginstitutioner, skole, indkøb, Randers city, og lækre naturområder som Nordre Fælled. Desuden kan motorvejsnettet nås indenfor 10 minutter.
Udenfor findes der et rigtig godt gårdhavemiljø, hvor man kan sidde fuldstændig ugeneret. Bag boligen er der også en rigtig fin og regulær have.
Velkommen indenfor:
Rummelig entre. Køkken med spiseplads og udgang til overdækket terrasse og svalegang. Stor spisestue med plads til hele familien og med udgang til en hyggelig gårdhave. Kontor/værelse. Nedsænket, stor og hyggelig pejsestue. Rummeligt værelse med udgang til terrasse.
Soveafdeling bestående af tre værelser samt et badeværelse.
Underetagen indeholder en stor gildesal, disponible rum, badeværelse samt hobbyrum. Kælderen er med god loftshøjde og med mange anvendelsesmuligheder.
Til villaen er der en fin garage.
Lyder denne spændende familievilla med god plads og dejlig have som noget for jer? Så kontakt EDC Trio allerede i dag for jeres personlige fremvisning….