Beskrivelse
2 værelses stuelejlighed med terrasse og tilhørende carport
Sydvendt, overdækket terrasse og Hasseris Bymidte i gåafstand. Velkommen til Blegdalsparken 41D, st, tv, hvor en charmerende stuelejlighed med terrasse mod grønne områder venter på at danne ramme for jeres hverdag – og tilmed ligger hjemmet blot 850 meter fra Hasseris Bymidte. Grøn natur og indkøb blot en spadseretur væk. Beliggenheden tilsmiler jer med et hav af muligheder. Her kommer naturen nemlig tæt på, da Bejsebakkevej/Skovsvinget, der munder ud i Søndre Kirkegård, er 350 meter fra jeres hoveddør. Går I den anden retning, vil I møde Hasseris Bymidte kort fra matriklen, hvor dagligdagens indkøb kan klares. Savner I bylivet, kan I nemt og bekvemt komme til Aalborg Centrum med bussen, der går 400 meter fra jeres nye hjem. Veldrevet ejerforening og egen carport.Jeres nye hjem ligger i stueplan i en flot og velholdt ejendom fra 1979. Ejendommen er drevet af en god ejerforening og byder på fine uderum i form af store, grønne områder samt egen carport, så bilen trygt kan parkeres i læ. Gode og rummelige ude- og inderum.I bliver budt velkommen hjem af en fordelingsentré med praktisk indbygget skabsplads, så jakkerne kan hænges op. Vender I blikket mod venstre, vil I blive mødt af et regulært værelse med skabsplads samt et vinkelkøkken med ovn i arbejdshøjde – her er der tilmed plads til spisebordet, så samtalen kan flyde frit over madlavningen. Vender I snarere blikket mod højre, vil I finde den rummelige stue, der bliver lyst flot op af store, sydvendte vinduer. Fra stuen kan I nå det dejlige uderum, nemlig den sydvendte terrasse, hvor en del af denne er overdækket – her kan kaffen nydes i selskab med dagens soltimer samt i læ for vinden. Herude får I også et disponibelt rum til opbevaring. Går I indenfor igen, kan I fra stuen tilgå hjemmets andet værelse. Slutteligt råder jeres nye hjem over et badeværelse med vaskefaciliteter og separat brus….