Beskrivelse
Blishøjvej 16, Dejlig 1 plans villa, 4873 Væggerløse
Åbent hus med tilmeldingskrav 6/1 – klik på billede –
Pænt moderniseret, særdeles velholdt og rummelig 1 plans villa på 148 kvm beboelse samt 50 kvm muret dobbelt carport og
32 kvm skøn nyere overdækket terrasse, beliggende på stor dejlig og velpasset grund, ad blind stikvej i roligt og børnevenligt kvarter i byen, tæt ved skole, institutioner, indkøb, og kun 5 min kørsel fra Marielyst strand og Nykøbing F. by.
Villaen er opført i 1977 i pæne gule mursten med solidt cementtagstenstag og indeholder bl.a.: Vinkelentre til værelsesafdeling med
2 gode lyse børneværelser samt stort soveværelse med skabe. Gæstetoilet med håndvask. Pænt renoveret badeværelse fra 2003 med bruseniche, toilet, håndvaskarrangement og gulvvarme. Dejlig rummelig vinkelopholds- og spisestue med automatisk pillebrændeovn samt udgang til den store nyere overdækkede terrasse med termotag og haven. Pænt nyere spisekøkken med alle hvidevarer. Godt bryggers med stik til vaskemaskine, bord og god skabsplads samt indgang fra indkørslen.
Villaen har nyere termovinduer og terrassedør fra 2017 / 2018, fornuftig isolering på loft, i vægge og under gulve m.v., alt jævnfør tegninger og Energimærke.
Opvarmning med nyere indlagt fjernvarme tilsluttet nyere radiatoranlæg, alt fra 2022 samt nyere Pillebrændeovn fra 2013.
Lavt varmeforbrug, som er skønnet.
Villaen fremtræder med pæne nyere laminatgulve, lysnede trælistelofter, lyse farver på vægge m.m. mange steder.
Skøn have med pæne buske og træer samt stor græsplæne, bred kort indkørsel til den store dobbelt carport samt pæne flisegange.
EN PÆNT MODERNISERET OG SÆRDELES VELPASSET VILLA MED GOD PLADS, SOM SKAL SES….