Beskrivelse
Hyggeligt træsommerhus beliggende på lukket grund
Åbent hus med tilmeldingskrav 3/10 – klik på billede –
Hyggeligt træsommerhus beliggende på dejlig lukket grund med høj randbeplantning og god delvis overdækket syd/østvendt terrasse. Tilhørende carport/udhus på 30 kvm.
Byen Agger er en perle, som ligger midt i Nationalpark Thy ud til Agger Tange med fantastisk fugleliv. I Agger finder du egen købmand, isbutik, flere restautanter samt enkelte butikker. Området er velegnet for naturelskere og alle som dyrker surfing, havkajak, fiskeri, cykling, løb mm. Der findes cykelsti fra Agger Tange i syd til Bulbjerg i nord ind gennem naturområdet
Nationalpark Thy. Der er få minutters kørsel til et af de bedste steder i Danmark til surfing i såvel fjord som hav. Velegnet til kajak i fjorden op i åsystemet og søerne. Dejlige børnevenlige sandstrande til såvel badning som gode vandreture. Alsidigt fiskeri i Vesterhavet, fjorden, åen og sø. Der er 15 minutters kørsel til 18 hullers golfbane samt en lækker svømmehal med stor wellness afdeling. Større indkøb findes i Hurup med 5 dagligvarebutikker samt gågade med specialbutikker.
Indeholder entre med klinkegulv. Badeværelse med bruseniche og indgang til disp. rum (orindelig sauna). 2 værelser indrettet med køjesenge og skab. Spise- og opholdsstue med rå mur, Varde brændeovn(skal skiftes ved salg) og skydedør til lækker overdækket sydvendt terrasse. Stue i åben forbindelse til køkken. Endvidere soveværelse indrettet med 2 enkeltsenge og skab. Huset fremtræder med indvendig træbeklædning der giver huset en hyggelig stemning.
Inventar: Medfølger som beset på nær TV.
Tv/Internet: Ingen
Udlejning: Ikke tilmeldt udlejning – Tilbud foreligger….