Beskrivelse
Energivenlig villa fra 2013 med dobbelt garage
Åbent hus med tilmeldingskrav 5/10 – klik på billede –
Villa fra 2013 i attraktivt og børnevenligt område med stor lys dobbelt garage.
Ejendommen er med solceller og jordvarme anlæg og har derfor et meget lavt energiforbrug!
På Blomsterparken 19 får I en moderne villa i et super børnevenligt område. Huset er opført i en moderne og tidløs design. Planløsningen i huset er tilpasset den moderne familie, med fokus på funktionalitet og åbne arealer. Rundt om huset er anlagt terrasse så man kan nyde solen hele dagen. Udover de 174 boligkvadratmeter er der en stor lys dobbelt garage med varme.
Huset ligger på en meget unik belligenhed med udsigt udover åbne marker, hvor solnedgangen virkelig kan nydes.
Boligen tilbyder bl.a.:
– Stort køkken/alrum med køkken i moderne og stilrent design og direkte udgang til haven og terrassen
– Stor stue i forbindelse med køkken/alrummet med godt lysindfald fra boligens store vinduer.
– 4 gode værelser – heraf forældreafdeling med eget badeværelse med dobbelt brus
– 2 badeværelser i stilrent design
– Loft til kip i køkken/alrummet og stuen
– Jordvarme, solceller og genvex – super energi venligt
– Stor have med gode muligheder for boldspil og leg
– Stor lys dobbelt garage med lysegråt epoxy gulv
Huset er som skabt for den unge børnefamilie og er beliggende på en rolig lukket vej, lige hvor natur og byliv mødes. Her er et godt sammenhold og børn i alle aldre der følges til skole og idrætsaktiviteter.
Byen har en Dagli’Brugsen, folkeskole til 9. klasse, børnehus og SFO, en moderne friskole mv. Herskind ligger blot 4 kilometer fra Galten og 17 kilometer vest for Aarhus og kun 10 min. fra Erhvervsparken i Tilst/Bilka mv. Byen er derfor aldeles velegnet til pendleren, der gerne vil bo lidt væk fra storbyens stress og jag….