Beskrivelse
Solidt bygget villa i meget eftertragtet og børnevenligt kvarter!
Huset:Der er her tale om et særdeles solidt bygget enfamiliehus på 120 kvm boligareal + 28 kvm udestue som trænger til en renovering + 38 kvm muret carport inkl. værkstedsrum + overdækket areal i.f.m. carporten til haveredskaber. Huset, som er omgivet af en meget flot, velanlagt, lukket og ugeneret have/grund på 752 kvm., er beliggende i bunden af et meget roligt og børnevenligt villakvarter kun få minutters gang fra børnepasning, skole, idrætsanlæg og ROFI m.v. Der er privat haveboring sammen med naboen. Der fås her mange gode kvm til en meget fornuftig pris! Området: Fra Rindum er der ad veludviklet stisystem kort afstand til Ringkøbing Skole, børnepasning, indkøb og fritidsfaciliteter, herunder bl.a. ROFI-centret med boldbaner m.v. Desuden er der kun ca. 1,8 km til Ringkøbing centrum med Torvet, gågaden og den gamle købstad med hyggelige brostensbelagte gader, der snor sig fra midtbyen og ned til det maritime og charmerende havnemiljø med lystbådehavn samt promenader med caféer/spisesteder og butikker. Endelig er der kun ca. 10 km til Vesterhavet/Søndervig. Læs mere på visitringkoebing.dk.Indretning: Her bydes du velkommen i rummeligt og lyst bryggers med flisegulv, faste skabe og bord m/vask. Herfra har du adgang til husets store og åbne køkken/alrum, som ligger i åben forbindelse med husets lyse og dejlige opholdsstue med parketgulv i egetræ. Herfra er der adgang til lys udestue på 28 kvm, som trænger til en renovering/modernisering. Fra køkkenet, som fremstår lyst, pænt og meget funktionelt, har du også adgang til lille kontorplads (tidligere entré). Desuden indeholder huset et godt soveværelse og 2 værelser samt badeværelse som fremstår med fliser til loft, gulvvarme og hvidt badeværelsesmiljø. Desuden er der muret carport på 38 kvm inkl. godt værkstedsrum….