Beskrivelse
Arkitektur, kvalitet i særklasse og skøn beliggenhed er nøgleordene for denne pragtvilla!
Så skete det endelig kære køber… Nu udbydes én af de mest fremtrædende boliger i Tilsts nyere udstykning. Villaen her har uden tvivl fået mange blikke og er samtidig let genkendelig pga. dens gode placering lige ud til de grønne arealer og ikke mindst pga. dens særprægede og spændende arkitektur. Villaen på hele 214 m² ligger højt for enden af lukket vænge på én af de absolutte bedste grunde i udstykningen på Blomstervænget. Her har du frit udsyn over den store legeplads og ikke mindst de grønne arealer, der er at finde i området. Placeringen er helt ideel for børnefamilien og/eller for dem, som bare ønsker luft omkring sig i et skønt villakvarter. Sikre stier sørger for, at børnene selv kan cykle til Tilst Skole på fem minutter, og stierne giver også nem adgang til idrætsanlægget og Aarhus Gymnasium. Beliggenheden byder på lukkede vænger med gode stisystemer til bl.a. skole og daginstitutioner. Der er kort afstand til hhv. indkøb, motorvej, offentlig transport samt Aarhus Midtbys mange faciliteter. Aarhus C ligger ca. 15 min herfra, motorvejen 5 min og ligeledes kort afstand via bagvejen til Skejby.Boligen indeholder: Præsentabel entré, hvorfra du kommer ind i det skønne og varme køkkenalrum. Her er højt til loftet, og den indbyggede brændeovn er med til at sætte stemningen. Køkkenet er stort og rummeligt, samt i høj kvalitet. Fra alrum er der direkte udgang til skøn sydvendt overdækket terrasse samt stuen, som indeholder store vinduespartier, hvorfra der er et skønt kig over haven og de grønne fællesarealer. Over viktualierum og soveværelse er der stor, praktisk hems med adgang fra alrum. Rummeligt soveværelse med walk-in og eget badeværelse, hvor der både er kar og brus. Separat værelsesafdeling hvor du finder tre super lækre værelser, som alle indeholder en yderst lækker og brugbar hems, ligeledes har alle direkte udgang til haven. Herudover er der yderligere et værelse/kontor, skønt badeværelse samt godt og praktisk bryggers med masser at opbevaringsplads. Det hele afsluttes med en stor integreret garage på 55 m², som kan anvendes til mange aktiviteter, hvilket blot understreger dens kvalitet, og generelt hvilken kvalitet huset er bygget i. Denne bolig skal opleves, og du kan kontakte Nybolig for at bestille en fremvisning allerede i dag!…