Beskrivelse
Unik stor grund i 1. række med enestående havudsigt ved Elsegårde Strand
Denne sjældent udbudte grund er beliggende i absolut første række ved Elsegårde Strand, tæt på Ebeltoft, med en fantastisk og uforstyrret udsigt over Kattegat. Grunden ligger højt og strækker sig ned mod skrænten, hvilket sikrer både panoramaudsigt over havet og en helt særlig fornemmelse af ro, luft og nærhed til naturen.Alle grunde på vandsiden af Blushøjvej er store og rummelige, og denne matrikel er ingen undtagelse. Den generøse grund giver rig mulighed for at skabe private opholdsarealer med læ og sol hele dagen samt nyde udsigten fra hele området. Beliggenheden på en lille, lukket vej betyder, at her kun kommer trafik med ærinde, hvilket bidrager til den rolige og eksklusive atmosfære.Fra grunden er der direkte adgang via trappe til stranden nedenfor, hvor strandliv, badeture og lange gåture langs vandet bliver en naturlig del af hverdagen. Den høje placering over havet giver samtidig tryghed i forhold til fremtidige vandstigninger.Her opleves havet, lyset og naturen i konstant forandring – fra stille morgener til imponerende udsyn mod både store skibe og sejlbåde med øen Hjelm i horisonten. En sjældent udbudt grund i et af områdets mest attraktive kyststrækninger, hvor beliggenheden i sig selv er noget helt særligt.


