Beskrivelse
MODERNE HALVT DOBBELTHUS FRA 2018 MED SKØN UDSIGT
Lyst, moderne og med markudsigt står dette flotte halve dobbelthus fra 2018 og gør sig virkelig godt. Her flytter I ind på en planløsning, der bare virker på en beliggenhed i indbydende, voksende Hårlev: stations- og erhvervsby. Velkommen!INDRETNING:Kort og godt, så fungerer dette hjem bare. Det hele starter med en luftig entré, hvor ovenlys sørger for en velillumineret begyndelse. Og det tema går ganske fint igen i resten af hjemmet: Opholdsarealerne byder nemlig på store vinduespartier mod syd, og med direkte forbindelse mellem køkken, spisestue og opholdsstue kan lyset vandre ugeneret igennem hele huset.Fra et nydeligt og velekviperet køkken kan I ligeledes glæde jer over velindrettede værelser med plads til seng, skab, kommode og desliges, og vi afrunder inden for hjemmets fire vægge med et indbydende badeværelse med separat brus og et behageligt enkelt udtryk med et vindue for et dejligt indeklima.EJENDOM:Husets rolige enkelthed går igen i haven. 528 kvadratmeters grund giver plads at nyde solen, brisen og legen uden, at det bliver uoverskueligt. Denne have kræver ikke mange timers vedligeholdelse: En græsplæne perfekt til den lille fodboldspiller udgør det meste sammen med lækre terrassearealer, der snor sig om huset. Og I får sol hele dagen. Enkelthed betyder altså ikke, at det ikke er en have, der kan bruges, for ud over grillaftener, så kan I udvide højbedet til de søde munde, der drømmer om jordbær, eller I kan plante solsikker for de festlige sjæle. Og tænk sig en udsigt at tage ind både herudefra og indenfor!OMRÅDE:I placerer jer i en nyere udstykning på en blind vej i Hårlev. Hovedgaden ikke 200 meter herfra forbinder jer let med byens tilbud, og stationsbyen lader nemt hverdagen gå op. Stationen er ikke en kilometer væk, og sådan kan I hurtigt komme til Køge og endda videre mod København. Skole, institutioner, bibliotek, indkøb og foreningsliv går samtidig hånd i hånd med resten af Stevns, der er fyldt med stor natur. Vandreruter, skov, vand – lige til lørdagsudflugten….