Beskrivelse
Hyggeligt sommerhus i skoven – i gåafstand til skøn sandstrand!
Boderne er et populært sommerhusområde med fyrreskov og sandstrand – kun ca. 5 km fra Aakirkeby med indkøbsmuligheder, markedsdage og meget andet. Mange af sommerhusene i området er ældre, og indeholder stadig den klassiske atmosfære, som kun et rigtigt sommerhus tilbyder.
Dette hus er tillige et særdelses velholdt et af slagsen, opført med træbeklædning i blokhusbrædder og med eternittag. Og beliggenheden på den blinde grusvej gør, at man ikke generes af turisttrafik, men i stedet kan nyde den grønne skov og det rige dyreliv.
Huset indeholder: Entré. Badeværelse med brusekabine, håndvask og toilet. Kammer med 2 sengepladser og skab. Soveværelse med dobbeltseng og skabe. Lys og hyggelig opholdsstue med brændeovn og direkte udgang til delvis overdækket terrasse. Køkken med diverse hvidevarer.
Herudover: Udhus/anneks med vaskemaskine. Skøn naturgrund med græs, sand og nyere randbeplantning af bl.a. syren- og spireabuske – og dejligt lysindfald med solskin, så udelivet kan nydes på alle feriedage.
Et sjældent udbudt hus som absolut bør opleves!
INFO: Ejer har udelukkende brugt huset privat – ingen udlejningskontrakt med bureau (men godt potentiale, hvis udlejning ønskes)….