Beskrivelse
SJÆLDENT UDBUDT BYHUS I TRE ETAGER MED EFTERTRAGTET DRAGØR-ADRESSE I DEN GAMLE BY
Nogle gange må man godt have lov at være heldig. Det sker nemlig yderst sjældent, at et af de dragørgule byhuse i hjertet af Amagers hyggeligste fiskerleje får et Til Salg-skilt i vinduet, men den er altså god nok: På Bodestræde 8 bliver Dragør-drømmen til virkelighed. Læn jer tilbage og nyd den charmerende indretning, som strækker sig over tre etager, hvor gårdhaven stik mod syd er en vaskeægte oase, der for alvor understreger herlighedsværdien.1875, står der på ejendommens dåbsattest, og sammen med de sprossede vinduer og det sortmalede plankeværk byder byhuset velkommen til adressen med manér, når I ankommer ad de brogede brosten. Gårdhaven er første møde med selve hjemmet. Tilplantet med varierede blomster og buske, som naturligvis er nemme at holde, smyger I jer gennem oasens hyggelige og hengemte paradis, hvor solen står på det meste af dagen. Og hvem ved, måske er I heldige, at jeres bedre halvdel har dækket op på terrassen med kaffe og kage, når I kommer hjem efter en lang arbejdsdag, og ellers kan I i hvert fald altid grille jer et måltid, når I skal have det bedste ud af sommeren.120 kvadratmeter tager imod jer på den anden side af den dekorative hoveddør, og her står stueplan som jeres primære opholdsmiljø, hvor stue og køkken går ud i ét, og hvor det første badeværelse præsenterer sig. Stilen er lys og med fokus på at gøre hverdagen funktionel, og mens de praktiske kvaliteter er helt i orden, kan I snildt tilføre hjemmet netop jeres personlige touch.Oppe ad trappen finder I en repos med egen indgang fra den lille svalegang, så eventuelle gæster kan komme direkte op i de bløde hynder i den tilstødende opholdsstue med brændeovn. Til etagen hører badeværelse nummer to, som her både har badekar og udluftningsvindue for henholdsvis velvære og et dejligt indeklima.Tredje og sidste etage er værelsesafdelingen, som pt. er indrettet med to rum, men som også vil kunne inddeles til flere værelser, så familien med vokseværk får plads til alle husstandens medlemmer.De fleste forbinder nok Dragør med is langs molen, friskfanget fisk og hyggelige spadsereture langs de historiske brostensgader, men for jer er det “hjem”, vi her har med at gøre. Den unikke by med Øresund som nabo er ikke blot stemningsfuld i bymidten, for de omkringliggende naturområder med bl.a. strand, kyststier og skovområder er med til virkelig at skille Dragør ud fra det omkringliggende Storkøbenhavn. Der er få minutters gang til den velrenommerede Dragør Skole Syd og en yderst populær børnehave, mens I langs Kongevejen hurtigt finder handlemuligheder, grønthandler og specialforretning. Som prikken over iet ligger ejendommen også kun 400 meter fra Dragør Stationsplads, hvor busser forbinder jer med byen og Lufthavnen.Bliv en del af historien – book en fremvisning i dag….